Om det var mere spændende at følge afslutningen på årets Le Mans-løb vides ikke, men de franske vælgere blev i stor stil hjemme, men de præsident Emmanuel Macron og hans parti fik et komfortabelt flertal i den franske nationalforsamling ved søndagens valg.

Præsident Macrons parti, La République En Marche! (REM), vandt 308 ud af de 577 pladser i nationalforsamlingen, mens Macrons støtteparti, Mouvement démocrate, tog yderligere 42 pladser.

Dermed har Macron et komfortabelt flertal på 350 mandater bag sig og han har i hvert fald en parlamentarisk opbakning til sin reformdagsorden. Spørgsmålet er om han også kan få franskmændene og ikke mindst deres fagforeninger med på reformerne.

“Det her er en mulighed for Frankrig. Ingen ville for et år siden have forestillet sig sådan en politisk fornyelse,” sagde premierminister Edouard Phillippe (REM) i en pressemeddelelse.

Valgdeltagelsen blev på blot 42 procent, hvilket er det laveste i den femte republiks historie. Den lave valgdeltagelse forklares blandt andet med, at vælgerne er trætte af valg, efter to runder præsidentvalg og to runders parlamentsvalg inden for nogle få måneder.

Traditionelle partier fik høvl
Valgresultatet var et sandt jordskredsvalg. Både Socialistpartiet og det konservative republikanske parti, der under forskellige navne har styret fransk politik siden 2. verdenskrig, blev begge kraftigt decimeret.

Det konservative parti, Republikanerne, mistede kanp halvdelen af deres pladser og gik fra 229 mandater til 137. De borgerlige vil derfor være det største oppositionsparti i parlamentet.

Værre gik det udover Socialistpartiet, der inden valget sad på 331 pladser, tabte 287 mandater og endte på sølle 44 mandater.

Allerede søndag aften tog partiformand Jean-Christophe Cambadélis konsekvensen af det dårlige resultat og trak sig for posten. Det kom ikke som den store overraskelse, for Cambadélis var allerede blevet slået ud i første valgrunde i det parisiske valgdistrikt, der ellers troligt har sendt ham i Nationalforsamlingen siden 1997.

Socialistpartiets stemmetal faldt 9,2 millioner ved anden runde i 2012 til blot 1,3 millioner denne gang. Der venter nu partiet en kæmpe genopbygningsopgave.

Fremgang til yderfløjene
Samtidig med at Macrons midterparti stormede frem, var der også fremgang til partierne på den yderste venstre- og højrefløj. Venstrefløjspartiet France Insoumise og det franske kommunistparti fik 27 mandater, mens Front Nationale endte med at få otte mandater, blandt andet til præsidentkandidaten Marine Le Pen, som for første gang bliver medlem af nationalforsamlingen.

Front Nationale kan skyde skylden på det franske valgsystem, for det dårlige valgresultat. Partiet fik knap 1,6 million stemmer, men altså kun otte mandater.

Rekordantal kvinder
Valget blev også en rekord i forhold til ligestillingen. Hele 233 af de valgte kandidater er kvinder, hvilket er knap 80 mere end det nuværende antal på 155. Ikke mindst REMs beslutningen om at halvdelen af partiets kandidater skulle være kvinder har gjort udslaget.

De mange kvinder betyder, at Frankrig går fra en ikke særligt imponerende 62. plads til en plads som nummer 17, når det kommer til andelen af kvinder i parlamentet. Listen føres i øvrigt af Rwanda, hvor hele 61 procent af parlamentarikerne er kvinder. Danmark ligger i øvrigt på 21.pladsen med 37,4 procent kvinder.

På 15 år er kvinders andel i det franske parlament steget fra 12,3 procent til altså nu 38,6 procent, skriver Reuters.

Fakta om det franske valgsystem
Det franske valgsystem minder om det engelske, altså en kandidat bliver valgt i en kreds og ingen tillægsmandater, men i modsætning til det engelske er der altså to runder.

For at blive valgt i første runde skulle en kandidat have et absolut flertal af de afgivne stemmer og også hvad der svarer til minimum 25% af de berettigede vælgere i valgkredsen. I anden runde kan kandidater med støtte fra mindst 12,5% af de berettigede vælgere deltage, men hvis kun en kandidat opfylder denne standard, kan de to kandidater med det højeste antal stemmer deltage.

Her har man tidligere set, at den af enten Socialistpartiets eller Republikanernes kandidat, der har fået færrest stemmer har trukket sig for at undgå at en kandidat for Front Nationale bliver valgt.