Overklasseskolerne ligger primært i, eller nord for, København, hvor underklasseskolerne primært findes i landets større byer, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

“Det bekræfter den stigende tendens, vi ser til social opdeling af samfundet. Man diskuterer meget ghettodannelsen i bunden af samfundet, men man glemmer tit, at det er det samme, vi ser i toppen. Det er en stigende tendens, og det går hurtigt,” siger Lars Olsen, forfatter og journalist, til Netavisen Pio. Han mener, at segregeringen allerede fra skoleårene får mærkbare politiske konsekvenser:

“Der går en lige linje fra osteklokkeskoler til den skæve politik, som ekspertlaget i samfundet fører i disse år.”

Fordobling af overklasseskolerne
De fleste skoler i Danmark er ‘socialt blandede’, men et stigende antal skoler i Danmark skiller sig ud ved at have en meget høj andel af elever fra enten overklassen eller underklassen.

En ’overklasseskole’ er, ifølge AE-rådet, en skole, hvor mindst 25 procent af eleverne er fra en overklassefamilie. I følge AE-rådet findes der i alt 20 skoler i Danmark, der opfylder det kriterie, og de er alle placeret omkring hovedstaden.

Som barn i en overklasseskole får man let et billede af, at at alle familier har sommerhuse, alle har penge og alle går rundt i mærkevaretøj.

Det er næsten en fordobling siden 2007, hvor der kun fandtes 11 overklasseskoler. Det er et problem, mener Lars Olsen, fordi børnene i de skoler ikke vokser op med en forståelse af, at folk er forskellige, og at samfundet består af flere forskellige sociale lag.

“Som barn i en overklasseskole får man let et billede af, at at alle familier har sommerhuse, alle har penge og alle går rundt i mærkevaretøj. Men også forældrene præges af det, for det betyder, at embedsmanden eller kommentatoren ikke lige møder en håndværker med slidt ryg eller en mor, der er ved at falde ud af dagpengesystemet, til forældremøderne.”

Hvis man breder kriterierne lidt ud og medtager den højere middelklasses børn, fandtes i 2015 i alt 92 “eliteskoler” rundt i landet. Det er mere end en fordobling siden 2007, da kun 41 skoler levede op til AE-rådets kriterie for en eliteskole.

Tallene gælder både privatskoler og folkeskoler, men analysen viser, at andelen af de elitære privatskoler er stigende.

‘Klassekammeratseffekten’ størst i underklasseskolerne
Også blandt samfundets mindst bemidlede foregår en isolering fra det øvrige samfund. Samlet er der 50 skoler i Danmark, hvor mindst en tredjedel af eleverne er fra underklassen. Ud af disse 50 skoler er 23 privatskoler, mens de resterende skoler er folkeskoler. Blandt de private skoler findes blandt andet de muslimske friskoler.

Man ved, at hvis andelen af socialt udsatte børn er over 30 procent, så kan man se, at alle lærer dramatisk mindre.

Antallet af underklasseskoler er vokset fra 38 i 2007 til 50 i 2015.

Det kan være en selvforstærkende effekt, hvor de dårligst fungerende skoler vil skabe endnu flere dårligt fungerende børn. Lars Olsen forklarer, at den såkaldte ‘klassekammeratseffekt’ - altså den måde et barn påvirkes af sine klassekammerater på - i særlig høj grad vil ramme elever i underklasseskolerne:

“Man ved, at hvis andelen af socialt udsatte børn er over 30 procent, så kan man se, at alle lærer dramatisk mindre. Det skyldes blandt andet, at der er en tendens til, at elevsammensætningen betyder, at miljøet i klassen bliver dårligere; børnene har ikke det samme engagement i at lære noget, der er mange konflikter, drenge, der kommer op at slås, der opstår pigebander og så videre.”

Osteklokkeskoler fører til asocial politik
For Lars Olsen har den sociale segregering også nogle alvorlige demokratiske konsekvenser.

“Der går en lige linje fra osteklokkeskoler til den skæve politik, som ekspertlaget i samfundet fører i disse år, hvor man uden hensyn til sociale konsekvenser skærer ned på efterløn og forringer dagpenge og gør det svært for syge mennesker at blive behandlet ordentligt. Det er jo blandt andet, fordi man ikke selv stifter bekendtskab med de mennesker, det går ud over. De er bare blevet reducerede til et tal i en statistik. Der var folkeskolen før i tiden et af de steder, hvor man mødte folk, der var anderledes.”

Det er jo blandt andet, fordi man ikke selv stifter bekendtskab med de mennesker, det går ud over. De er bare blevet reducerede til et tal i en statistik.

Lars Olsen fremhæver Københavns Kommune som et af de steder i landet, hvor man dog forsøger at tage hånd om problemet. Her forsøger man blandt andet at bygge almene boliger i de skoledistrikter, hvor der ikke er mange i forvejen. Nøglen til at løse problemet ligger netop i at sammentænke skole- og boligpolitikken bedre, da analysen i høj grad understreger, at problemet er geografisk betinget, da børnene går i skole tæt ved, hvor de bor.

Derudover mener han, at politikerne skal blive bedre til at fremhæve forskellighed og møder på tværs af sociale skel som en kvalitet.

“Undersøgelser viser, at danskerne faktisk vurderer, at det er en kvalitet ved vores samfund, at vi mødes bredt. Politikerne har bare været optaget af nogle helt andre ting. Ikke mindst vores nuværende undervisningsminister.”