Danmark er forsigtigper, når det gælder Gaza-krigen. Vi gør alt det rigtige, når vi insisterer på, at folkeretten bliver overholdt i Ukraine. Men vi tier, når civile bliver bombet i Gaza.

Størstedelen af Gaza ligger nu i ruiner og er ubeboelig. I tusindvis af civile palæstinensere, herunder børn, er dræbt og en sultkatastrofe truer. Hvilken sag kan retfærdiggøre bombeangreb, der fører til 10 000 børns død?

Som mangeårig ven af Israel taler vi med en særlig autoritet. Danmark bør være langt mere kritisk overfor Israels måde at føre krig på. Ved at lukke Gaza for journalister forhindrer Israel reelt en uafhængig journalistisk dækning af krigen.

De palæstinensiske journalister dækker krigens ofre intensivt på bl.a. Instagram og TikTok. Men deres dækning kan kritiseres for at være partisk og dermed utroværdig. Det er vel netop et af formålene med den osteklokke, Israel har lagt over kommunikation fra Gaza.

En helt afgørende konsekvens af den skæve mediedækning er, at de palæstinensiske ofre for det meste bliver reduceret til tal. Resultatet af at der ikke er fokus på de individuelle knuste liv er, at det er meget sværere at føle empati for ofrene. I modsætning til hvad der er tilfældet for de israelske ofre for det horrible terrorangreb 7. oktober.

Informationskrigen om Gaza er en vigtig historie at fortælle

Det gælder også mediedækningen i Israel. Medierne viser ikke billeder af de døde og lemlæstede børn, af uskyldige mennesker der lider, mister deres kære. Man dehumaniserer dermed ikke alene “de andre”, men også sig selv.

Hertil kommer det meget store antal dræbte palæstinensiske journalister. Informationskrigen om Gaza er en vigtig historie at fortælle. Glem ikke at Vietnamkrigen i højere grad blev tabt af USA på grund af de billeder, der blev vist, end på grund af nederlag på slagmarken. Motivation og moral er afgørende faktorer.

Hvad er planerne for Gaza?

Danmark bør overfor Israel presse på for at sikre adgangen for journalister til Gaza og give dem mulighed for at rapportere uafhængigt, uden censur og restriktioner ud over hvad der direkte kan begrundes med hensyn til sikkerheden for soldater og civile.

For det andet bør vi fra dansk side lægge pres på Israel for at få afklaret, hvad planerne er for Gaza - og Vestbredden for den sags skyld. Premierminister Netanyahu siger ikke et kvæk.

Går premierministeren efter en annektering af Gaza og Vestbredden?

Premierministerens omkvæd lyder, at krigen fortsætter, indtil Hamas er endeligt besejret. Med den totale ødelæggelsespolitik politik, som Israel fører, uden større hensyn til civilbefolkningen, kan det meget vel ske, at Netanyahu om 3-4 måneder vil kunne erklære "militær sejr". Humlen er så bare, at der vokser nye « Hamas’er » frem dér, hvor de gamle blev knust.

Det aktualiserer spørgsmålet om en politisk løsning.

Er Netanyahus mål i virkeligheden en fordrivelse - en Nakba 2024 - af palæstinenserne fra Gaza og Vestbredden? Går premierministeren efter en annektering af Gaza og Vestbredden? Er det derfor premierministeren holder kortene tæt til livet?

Vi ved det ikke.

Danmark bør gå forrest

Vi bør fra dansk side presse på for at få svar fra Israels regering på, hvad den ser som den langsigtede, holdbare løsning.

Det bør være en politisk løsning, der giver et håb og perspektiv til palæstinenserne og på samme tid rummer muligheden for sikkerhed til israelerne.

Vist er vi små - men der er ingen grund til at gøre os mindre, end vi er

For det tredje bør Danmark sammen med de andre nordiske lande lancere en plan for genopbygningen af Gaza i FN-regi. Det er afgørende, at palæstinenserne oplever en forbedring af deres levevilkår umiddelbart efter kamphandlingerne ophør.

Kun på den måde kan vi undgå en genopblussen af Hamas, eller en lignende militant bevægelse.

Danmark går på listefødder i forhold til krigen. Vist er vi små - men der er ingen grund til at gøre os mindre, end vi er. Tidligere var vi i mange sammenhænge et foregangsland - vi må ikke ende som et efterfølgerland.