Annonce

Henrik er arbejdsgiver og fortaler for medlemsgoder: Vil gøre op med frihjul

Den nordjyske malermester Henrik Biehl har indført goder kun for fagforeningsmedlemmer for at gøre op med gratister, der ikke betaler for overenskomsten
Foto: Privatfoto, Malernes Fagforening Nordjylland
Til venstre ses malermester Henrik Biehl, til højre formand for Malernes Fagforening Nordjylland, Jesper Ettrup Rasmussen
Kræfter i fagbevægelsen kæmper i øjeblikket for eksklusive medlemsgoder, som kun skal gælde for medlemmer af overenskomstbærende fagforeninger.

Idéen er, at arbejdsgiver på den ene eller anden måde skal betale for, at medlemmer af en klassisk fagforening får eksklusive fordele.

Umiddelbart lyder det ikke som noget arbejdsgivere står og tripper for at indføre, men i Nordjylland har malerfirmaet Klit Christensen ApS indført ordningen om en række goder kun for medlemmerne af Malernes Fagforening Nordjylland.

Ordningen er indført for at forhindre folk i at køre på frihjul ved ikke at betale til de klassiske fagforeninger, fortæller malermester Henrik Biehl til Netavisen Pio.

En krølle fra arbejdsgiver 

"Det var en krølle, jeg valgte at lave, fordi jeg synes, at når vi er med til at bære en overenskomst, så er det rigtig øv, hvis der er nogle, der kører på frihjul,” siger Henrik Biehl om de medlemsgoder, han har været med til at forhandle hjem som malermester - og arbejdsgiver - i virksomheden Klit Christensen ApS.

Henrik Biehl var i mange år medlem i Malernes Fagforening, før han blev mester. I dag er han medlem og aktiv i arbejdsgiverorganisationen Danske Malermestre, der hører under Dansk Arbejdsgiverforening.

"Folk bestemmer selv, men jeg siger altid til mine ansatte, at jeg helt klart mener, at det bedste er at være medlem af Malernes Fagforening, for det er dem, der kender faget. Det gør de gule ikke. Det gør de jo ikke," siger Henrik Biehl.

Ordningen om medlemsgoder er en lokalaftale mellem Malernes Fagforening Nordjylland og Klit Christensen ApS. Konkret fungerer det sådan, at medlemmer af Malernes Fagforening får 11 procent i arbejdsgiverbetalt pension, mens dem, som ikke er medlem, kun får 10 procent.

Derudover får medlemmerne betalt for opmåling af arealet, der bestemmer, hvor meget de får for at arbejde på akkord.

"Normalt skal svendene betale 4 procent af opmålingen, og jeg skal betale 5 procent. Der har jeg valgt at sige, at de 4 procent, dem betaler jeg," siger Henrik Biehl.

Opmålingen fungerer sådan, at hvis der bliver målt et areal op, som koster 1.000 kroner at male, skal der betales 9 procent af de 1.000 kroner, hvis svendene ønsker en opmåling foretaget af Malernes Fagforening. Her skulle svendene tidligere betale 4 procent, men i dag skal de ikke noget, hvis er medlem af fagforeningen.  

"Derudover får de en forhøjelse af svendeprislisten på 5 procent, da jeg gerne vil have dem til at prøve at opmåle deres arbejde. Svendeprislisten er et meget vigtigt værktøj i den daglige prissætning af arbejdet i malerfaget," siger Henrik Biehl.

En svendeprisliste er en liste over de fastsatte priser for forskellige typer arbejde, som håndværkere kan tage for deres ydelser.

Aftale betyder højere løn

Hos Malernes Fagforening Nordjylland er formand Jesper Ettrup Rasmussen glad for lokalaftalen om medlemsgoder.

"Den aftale vi har lavet, har betydet, at de ansatte får væsentligt højere løn og mere i pension," siger Jesper Ettrup Rasmussen henviser blandt andet til bedre betaling, når malerne arbejder på akkord.

Ikke mindst ordningen om opmåling af malerarbejdet viser en tydelig fordel for fagforeningsmedlemmer.

"Og det gør jo også, at hvis man skal måle sit arbejde op, så skal man være medlem i det rigtige sted," siger Jesper Ettrup Rasmussen og tilføjer: 

"De gule, de melder jo klart ud, at de ikke kan måle op. Og så er jeg selvfølgelig glad for, at Henrik Biehl har lavet den her aftale om, at det er vores medlemmer aftalen gælder. Og kun vores medlemmer."

Spørger man Jesper Ettrup Rasmussen, så viser historien med Henrik Biehl og Klit Christensen ApS, at det er muligt at lave ordninger om medlemsgoder med arbejdsgiveren.

"Alle var jo medlem af fagforeningen på den arbejdsplads, så det skal vi selvfølgelig passe på med at tage æren for. Men eksemplet her viser jo, at hvis vi laver et godt samarbejde med arbejdsgiveren, hvilket vi har i det her tilfælde, så kan det godt lade sig gøre at få medlemsgoder," siger han.

Det er dog ikke alle arbejdsgivere, hvor samarbejdet er så godt som i dette tilfælde, understreger Jesper Ettrup Rasmussen:

"Lige så vel savner jeg, at andre arbejdsgivere går ud og honorerer det gode samarbejde ved at sørge for, at vi kan eksistere. Og det kan man jo gøre ved at lave sådan nogle aftaler her."

Medlemsgoder på overenskomstniveau

I eksemplet med Henrik Biehl og Klit Christensen ApS er der som nævnt tale om en lokalaftale.

Jesper Ettrup Rasmussen fortæller, at han ønsker at få en ordning om medlemsgoder indført på overenskomstniveau. Dog på en noget anden måde end tilfældet er med aftalen med Klit Christensen ApS.

"Lige i forhold til virksomheden her, så er den så lille, at det ikke giver mening med en fondsløsning. Men på et større plan, så mener jeg, at fondsløsningen er den rigtige vej at gå, så det ikke bliver dyrere at ansætte folk, som er med i en fagforening," understreger han.

Den idé er Henrik Biehl fra Klit Christensen ApS ikke lukket over for. Men hvor realistisk det er at få alle arbejdsgivere med på idéen, er han i tvivl om.

Adspurgt om, hvad han mener om overenskomstmæssige medlemsgoder, svarer han: 

"Det kunne man sagtens. Man kunne sagtens gøre det i min verden. Og hvorfor ikke. Vi har da lige selv fået en medlemsrettede gode i form af, at vi ikke skal betale svendeprøvegebyr mere. Men det kan blive en sej kamp er jeg er også nødt til at sige. For vi (Malermestrene, red.) er jo bare en lille organisation, der forhandler overenskomst i forhold til de store."

Dansk Arbejdsgiverforening for eksempel?

 "Ja. Jeg tror, at man vil få problemer, hvis man vil gå ind og gøre nogle af de her ting. Med mindre at man fra Dansk Arbejdsgiverforenings side også begynder at kunne se, at vi er nødt til at gøre det," siger Henrik Biehl.

'

Hvad er medlemsgoder?

 

Med jævne mellemrum dukker debatten om medlemsgoder op i fagbevægelsen. Læs nærmere om medlemsgoder her.

  • Medlemsgoder er en idé, som skal gøre op med “free-rider problematikken” om at dem, som ikke betaler til en overenskomstbærende fagforeninger får samme goder som dem, der ikke gør.

  • Medlemsgoder kan skrues sammen på forskellige måder, men netop fondsløsningen er populær blandt fortalere for idéen om medlemsgoder. Her laves en fond, som kun medlemmer af overenskomstbærende fagforeninger kan søge.

  • På den måde undgår man, at det bliver dyrere for arbejdsgiver at ansætte et fagforeningsmedlem kontra et ikke-fagforeningsmedlem, da beløbet til fonden er det samme uagtet, hvor mange medlemmer, der er med i en overenskomstbærende fagforening.

  • Tanken med fondsløsningen er, at arbejdsgiver betaler til X antal kroner per ansat - rød som gul og medlem som ikke-medlem.

  • Det er muligt at forhandle medlemsgoder på den enkelte arbejdsplads som en del af lokalaftaler, men det er ikke en del af hovedoverenskomsten.

  • Medlemsgoder kan for eksempel være tilskud til fagforeningskontingentet, tandlægeregning, briller og sportsaktiviteter for bare at tage nogle eksempler.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er sgu i orden ;-)

Omfattes “kontingentgratister” af overenskomstforhandlingernesresultater vedrørende løn- og ansættelsesbetingelser? Hvis ja, mener jeg der skal være gode forklaringer dertil. Ellers ikke forstået.

Selvfølgelig vil malermester Henrik Biehl gerne det. For det giver ham mulighed for at ansætte personale uden tilknytning til de overenskomstbærende fagforennger til en langt mindre løn.

I USA bliver fagforeninger nærmest anset for kommunisme.