Annonce

Venstre-partifæller skuffet: Støjberg mangler i partitoppen

Inger Støjberg mangler i Venstres top, mener Søren Gade og Tina Nedergaard. Hos DF vækker forbigåelsen bekymring for et skifte i udlændingepolitikken.
Fordelingen af topposterne i Venstre, som blev offentliggjort mandag eftermiddag, har trukket overskrifter i de fleste medier.

Præcis hvordan kortene i kabalen blev lagt, siger nemlig en del om, hvordan Venstres to kronprinser - Kristian jensen og Jakob Ellemann-Jensen - står i forhold til et eventuelt kommende formandsopgør i partiet.

Både Kristian Jensen og Jakob Ellemann-Jensen fik plads i partiledelsen, som henholdsvis gruppeformand og politisk ordfører. Mens Sophie Løhde (V) blev valgt til gruppenæstformand.

Jeg er bekymret for, hvem der nu skal repræsentere de synspunkter, der har været skyld i at så mange mennesker er vendt tilbage til Venstre

En post som også tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kandiderede til, men Løhde vandt posten i et dramatisk kampvalg med Støjberg.

Valget af Løhde på bekostning af Støjberg vækker harme og bekymring hos to partifæller i Venstre. Det skriver DR Nyheder. 
 

Søren Gade er skuffet

Den ene, som er skuffet, er den jyske stemmesluger og nyvalgt EU-parlamentariker Søren Gade (V), der til TV Midt Vest siger, at han er både “skuffet” og “bekymret” over, at Inger Støjberg ikke har fået plads i partitoppen.

“Jeg er bekymret for, hvem der nu skal repræsentere de synspunkter, der har været skyld i at så mange mennesker er vendt tilbage til Venstre ved sidste folketingsvalg,” siger han til mediet.

Flere af dem kan takke dig for, at de har deres mandat!!!

Også partimedlem og tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard er uenig i partifællernes beslutningen om at holde Inger Støjberg ude af partiledelsen.

“Med 2. højeste stemmetal i Venstre kun overgået af Løkke, så forfølg din politik. Jeg er meget skuffet over, at gruppen ikke gav dig deres majoritet. Flere af dem kan takke dig for, at de har deres mandat!!!,” skriver hun direkte rettet til Inger Støjberg på Facebook.
 

Partiets stemmesluger

Inger Støjberg fik et meget højt personligt stemmetal ved valget, som kun blev overgået af partiformanden og statsministerkandidaten Lars Løkke Rasmussen (V). Hverken Kristian Jensen, Jakob Ellemann-Jensen eller Sophie Løhde fik over 20.000 personlige stemmer, mens Inger Støjberg fik 28.420.

Den fløj og Ingers holdninger har stor rod hos befolkningen

Netop derfor var det oplagt, at Inger Støjberg - og den indvandrerkritiske fløj i Venstre, som hun tilhører - skulle have haft plads i partiledelsen, mener Søren Gade: 

“Den fløj og Ingers holdninger har stor rod hos befolkningen. Der er mange, der er bekymret for indvandring. De kan risikere at miste nogle af de vælgere, som Inger Støjberg har været garant for, at få tilbage igen,” siger Søren Gade.

Lige op til afstemningen i Venstres folketingsgruppe mandag eftermiddag udtrykte V-folketingsmedlem Martin Geertsen offentligt et ønske om, at Venstres gruppeledelse kom til at bestå af både Kristian Jensen, Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg.

Men folketingsgruppen ville det altså anderledes og stemte imod Inger Støjberg som ny gruppenæstformand. Og den beslutning giver, ifølge Berlingske, allerede kritik i Venstres jyske bagland. I Skive, hvor Inger Støjberg er opstillet, har kredsformandens telefon kimet hele tirsdag morgen, fordi vrede Venstre-medlemmer ringer og truer med at melde sig ud af partiet. Det fortæller formand for kredsbestyrelsen for Venstre i Skive Susanne Rusbjerg til mediet.
 

Bekymret Thulesen Dahl 

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, undrer sig også over, at Inger Støjberg er blevet “vraget” af Venstre, som han udtrykker det på twitter.

Hvad skete lige der? Venstre vrager Inger Støjberg til ledelsen

Han spekulere samtidig på, om det varsler en ny udlændingepolitik i partiet.

“Hvad skete lige der? Venstre vrager Inger Støjberg til ledelsen. De bestemmer selvfølgelig helt selv deres konstituering, men hvis det er udtryk for et politisk kursskifte i udlændingepolitikken, vækker det selvsagt bekymring,” skriver DF-formanden på Twitter.

placeholder

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet