Velfærden kan meget mere end hævekortet

Velfærd er naturligvis andet og mere end beløbsstørrelsen på den enkelte borgers hævekort.
Når regeringen nu via et sprogligt kunstgreb sætter lighedstegn mellem velfærd og privatforbrug, kortslutter man den politiske dialog og forbigår, at velfærd også handler om tillid, sammenhængskraft og kvalificerede løsninger på komplekse udfordringer.

 

Det netop overståede Folkemøde har med rette fået mange roser med på vejen. Folkemødet har endnu engang demonstreret, at det er muligt for beslutningstagere, meningsdannere og borgere at deltage i og lade sig inspirere af en åben og forholdsvist fordomsfri demokratisk debat, hvor meninger brydes i et rum med en fælles forståelse af de centrale, politiske begreber.

Ånden fra Folkemødet er imidlertid helt og aldeles fraværende, når vores blå regering skal italesætte sine politiske pejlemærker.

Ånden fra Folkemødet er imidlertid helt og aldeles fraværende, når vores blå regering skal italesætte sine politiske pejlemærker. Sådan er det i hvert fald i den 2025-plan, regeringen præsenterede for en lille måneds tid siden. Her hedder det nemlig i en passage under afsnit 2.2: ’Regeringen vil arbejde målrettet for at reducere det strukturelle skattetryk frem mod 2025. Det skal ses som et udtryk for, at regeringen ønsker at styrke den nære velfærd, det vil sige den indkomst som familierne har tilovers til sig selv.’

Blå begrebsforvirring
Blå begrebsforvirring er vel en meget rammende betegnelse, når regeringen på den måde skamvrider velfærdsbegrebet. At sætte lighedstegn mellem skattelettelser/offentlige nedskæringer på den ene side og nær velfærd på den anden er sølle misinformation. Velfærd er naturligvis andet og mere end beløbsstørrelsen på den enkelte borgers hævekort. For velfærdsbegrebet er i det politiske og offentlige rum almindelig anerkendt som den service, vi yder hinanden fra fællesskabet. Den definition har lige indtil 2025-planens ordlyd udgjort den fælles forståelse og den referenceramme, der har dannet grundlag for den politiske dialog. Det gælder såvel borgerlige politikere som politikere fra centrum-venstre.

 

Det smager mest af alt af, at regeringen forsøger at lægge røgslør over sine egentlige intentioner.

Modsat risikerer vi med regeringens retoriske nyorientering at kortslutte den politiske samtale. Regeringens kunstgreb leder mest af alt tankerne hen på fake news og på de forsøg på at manipulere den offentlige opinion, der leder til usikkerhed og politikerlede, og som får masser af borgere til at føle sig fremmedgjorte. Kortslutningen af den fælles forståelsesramme er med til at save benene over på tilliden til såvel det offentlige som til hinanden. Det smager mest af alt af, at regeringen forsøger at lægge røgslør over sine egentlige intentioner.

Vælgerne vil velfærd
Jeg forstår godt regeringen, hvis det er tilfældet. For regeringen er selvfølgelig helt på det rene med, at analyse på analyse viser, at danskerne foretrækker velfærd fremfor skattelettelser. Senest har en undersøgelse, Epinion har gennemført for 36 organisationer for offentligt ansatte, demonstreret, at der ikke engang blandt blå bloks vælgere er flertal for at give skattelettelser på bekostning af offentlig velfærd. 49 procent af de borgerlige vælgere foretrækker mere velfærd, mens kun 34 procent helst vil have skattelettelser. Og i befolkningen som helhed foretrækker hele 65 procent, at det såkaldte økonomiske råderum skal bruges på mere velfærd fremfor lavere skat.

Det store befolkningsflertal forstår givetvis med både fornuft og intuition, at velfærdsbegrebet rummer meget mere end noget offentlig omfordeling. Velfærdsstatens vigtigste kontrakt mellem det offentlige og borgeren er en accept af, at staten omfordeler mellem dem, der har meget, og dem, der har for lidt. Den accept forudsætter, at skatteyderne kan se, at omfordelingen sker både rigtigt og retfærdigt.

Ærlig debat om velfærd
Men velfærd handler også om tillid. Medmenneskelighed. Empati. Stabil politisk styreform. Retssikkerhed. Økonomisk vækst. Fælles løsninger på klima- og miljøudfordringer. Og om, at mennesker får mulighed for at realisere deres kompetencer. Den handler om, hvordan vi forbedrer, fornyer og moderniserer den offentlige sektor, så den i højere grad kan bidrage med en kvalitet, der skaber vækst og velstand i Danmark. For vores adgang til ydelser som omsorg, undervisning og sundhed tiltrækker virksomheder til Danmark, der kan bryste sig af at have en ukorrupt, professionelt og effektivt drevet offentlig sektor. Ifølge Verdensbanken, OECD og Transparency International faktisk den bedste i verden!

Det vil klæde den blå regering at bekende politisk kulør uden at ty til begrebsmæssige kortslutninger

Det vil klæde den blå regering at bekende politisk kulør uden at ty til begrebsmæssige kortslutninger. At stå frem med deres i øvrigt helt legitime politiske holdninger. At turde stå ved deres synspunkter, så vi kan få en ærlig politisk debat – helt i Folkemødets ånd.

 

Bodil Otto er formand for HK Kommunal

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Bodil Otto er formand for HK-Kommunal.


Flere artikler om emnet

Annonce