Lars Løkke Rasmussen (V) har i årevis haft fokus rettet på at hæve danskernes pensionsalder, når der skal finansieres skattelettelser, skabes et øget udbud af arbejdskraft og findes penge til fremtidens investeringer.

Og selvom Statsminister Lars Løkke Rasmussen i sidste uge måtte konstatere, at der ikke var opbakning til at hæve danskernes pensionsalder med seks måneder fra 67 til 67,5 år, så fortsætter Løkke og VLAK-regeringen kampen for at hæve danskernes pensionsalder. De vil nu forsøge at lokke danskerne til frivilligt at udskyde deres otium ved at øge fradraget for de rigeste pensionsopsparere og give økonomisk bonus til ældre, der udskyder pensionsalderen.

Det en del af udspillet ’Flere år på arbejdsmarkedet’.

Men udspillet er blot det seneste af flere politiske aftaler, hvor Venstre og Konservative har lagt sig i selen for at hæve danskernes tilbagetrækningsalder.

Efterlønsreformen ændrede aftale
Arbejdet for en stadig senere pensionsalder kommer på trods af, at den brede Velfærdsaftale fra 2006 - som også Socialdemokratiet var en del af - skulle have skabt endelig tryghed og sikkerhed for den fremtidige tilbagetrækningsalder.

”Da vi drøftede, forhandlede og indgik velfærdsaftalen i 2006 var udgangspunktet et andet. Her var restlevetiden ikke 14,5 år, men derimod 19,5. Hvad der sidenhen skete var, at et flertal af partier løb fra aftalen om efterløn og ødelagde den ved aftalen i 2011. Folketingsvalget efterfølgende bekræftede det flertal,” skriver Henrik Sass Larsen i et indlæg på Facebook med henvisning til den efterlønsreform, som VK-regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i 2011.

Samme ambition stod der også i Finansministeriets pressemeddelelse, der kom i forbindelse med indgåelse af Velfærdsforliget i 2006: ”Fra 2025 skal aldersgrænserne stige i takt med levetiden for en 60-årig. Antallet af år, som man i gennemsnit har mulighed for at tilbringe med efterløn og pension, vil nærme sig 19½ år på længere sigt.” I selve aftaleteksten fra 20. juni 2006 stod ligeledes: "efterlønsperioden bliver 5 år for alle årgange".

Ufattelig mangel på solidaritet
Men med tilbagetrækningsreformen fra 2011, som blev indgået af VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blev efterlønnen kraftigt reduceret. Det betød, at Venstre og Konservative løb fra både de løfter, der blev givet i forbindelse med Velfærdsforliget fra 2006, som skulle sikre et otium på 19,5 år og samtidig give danskerne sikkerhed for deres pensionsalder.

”Tilbage står, at man har tyvstjålet 5 års pension i form af efterløn. 19,5 år er pludselig blevet til 14,5 år,” skriver Henrik Sass Larsen i opslaget.

De 14,5 år er et gennemsnitstal. For virkeligheden er, at livslængden varierer voldsomt. Folk med længere uddannelse lever længere end faglærte og ufaglærte, og de gamle brugere af efterlønnen (nej, det var ikke tandlæger der spillede golf, men derimod primært faglærte og ufaglærte arbejdere) står derfor pludselig med en markant mindre restlevetid uden for arbejdsmarkedet.

Som den tidligere fagforeningsmand Magnus Demsitz udtrykte det i en kronik Politiken i forbindelse med vedtagelse af 2011 reformen, så er der tale om, at det er ”en ufattelig mangel på solidaritet fra samfundets bedst stillede at afskaffe efterlønnen”.