Annonce

Receptionist: Vi skal kigge langt efter gæsterne denne sommer

Allerede uger inden coronaen blev konstateret i Danmark begyndte afbestillinger af hotelværelser at vælte ind over disken. Men hvornår kommer gæsterne igen?
Foråret er for alvor over os, solens varme stråler rammer vores nu røde næser, trængende blege vinterben titter frem, biler uden kalecher flokkes på vejene, der er kø ved ismejeriet, turisterne er ved at melde deres ankomst og kasseapparaterne smøres, så de er klar til den forestående højsæson – eller sådan troede vi det ville være her sidst i maj, for det er sådan det plejer at være.

'Plejer' ligger på intensivafdelingen, og der er ingen af os, der kender udfaldet

Men ”plejer” bliver ikke denne sommers gæst. ”Plejer” ligger på intensivafdelingen, og der er ingen af os, der kender udfaldet.

Sammen med rejsebranchen og andre turismeerhverv var hotel- og restaurationsbranchen blandt dem der først mærkede, at der var et eller andet helt galt. Den 27. februar blev den første smittede med coronavirus påvist i Danmark. Derfra er det gået over stok og sten, og det har næsten ikke været til at følge med. Men især for hotelbranchen har forløbet været noget anderledes, for allerede uger forinden begyndte afbestillinger af hotelværelser at vælte ind over disken.

Allerede uger forinden begyndte afbestillinger af hotelværelser at vælte ind over disken

Det blev meget hurtigt meget tydeligt, at hotellerne i høj grad lever af udenlandske gæster – og i takt med at de forskellige lande blev ramt af coronaviruset og lukkede helt eller delvist ned, kom afbestillingerne rullende - næsten hurtigere end man kunne nå at følge med. Alle på hotellerne – både direktører og ansatte – var usikre på, hvad det var der skete og hvad der skulle ske. Alt gik så hurtigt, og det er først her på bagkant, at det rigtigt er muligt at reflektere lidt over det.

Forsvar for hjemsendelse uden løn

Branchen var så presset af situationen, at den stod overfor at skulle afskedige mange ansatte, hvis ikke der var noget, der ændrede sig drastisk. 3F handlede heldigvis hurtigt, og fik lavet en aftale med arbejdsgiverforeningerne, Horesta og Dansk Erhverv, om, at de ansatte kunne sendes hjem i 14 dage uden løn. Det er en aftale, jeg som tillidsrepræsentant har skulle forklare og forsvare en del gange sidenhen – og det vil jeg også gerne gøre her. Det kan virke kontraintuitivt som tillidsrepræsentant at forsvare en aftale der med øjebliklig virkning sender ansatte hjem uden løn, men det var sådan det var. Der var simpelthen så meget panik i branchen, så for at få ro på vurderede 3F at dette var den bedste løsning.

Der var simpelthen så meget panik i branchen

Med aftalen kunne den ansatte få dagpenge fra første dag, og bevare sin anciennitet i virksomheden (at gå på dagpenge lyder for mange, som en virkelig dårlig aftale. Men når du arbejder som ufaglært kok, receptionist eller gør rent på et hotel, er din grundløn kun lige over 20.000 kroner om måneden, så for os er det ikke den store ulykke at komme på dagpenge. Men det er en helt anden diskussion (den tager vi en anden gang). 3F håbede på, at panikken ville have lagt sig lidt i løbet af de 14 dage aftalen varede. Det var desværre ikke helt sådan, det kom til at gå.

To dage efter denne aftale var indgået kom regeringen med deres første store hjælpepakke. Trepartsaftalen der på rekordtid var blevet indgået mellem de tre aktører der udgør Den Danske Model: Regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Helt kort gik aftalen på, at de ansatte blev sendt hjem med løn. Regeringen betalte det meste, arbejdsgiver betalte 25 procent  af lønnen og den ansatte betalte med 5 arbejdsdage. Med denne nye aftale syntes den forgående nu ikke længere helt så attraktiv, men det var jo ikke til at vide.

Det vi taler mest om på tværs af brancherne og fagene er: Hvor længe kommer det til at vare?

Disse aftaler og hjælpepakker til trods er der stadig enormt mange, der har mistet deres arbejde. Det gælder i sagens natur også for restaurationsbranchen, der ret resolut blev lukket ned. Det vi taler mest om på tværs af brancherne og fagene er, som det er for så mange andre: Hvor længe kommer det til at vare?

Hvornår bliver verden igen normal? 

Overordnet kan vi, der arbejder indenfor hotel og restauration, inddeles i tre grupper: 1) dem der er blevet fyret, 2) dem der er hjemsendt med løn og 3) dem der stadig er i arbejde. Dem der allerede er fyret, er selvfølgelig bekymret for, hvor længe krisen varer.

Dem af mine kollegaer der ikke er medlem af en a-kasse, står ekstremt dårligt i denne situation

Det siger sig selv, at de gerne hurtigt vil tilbage i job og have en hverdag med kollegaer og en faglig stolthed. Jeg har desværre oplevet mange, som har valgt ikke at være medlem af hverken en a-kasse eller en fagforening. Jeg vil altid anbefale dig at være medlem af både en a-kasse og fagforening. Men befinder du dig i en situation, hvor du pinedød er nødt til at vælge, så meld dig ind i a-kassen. Dem af mine kollegaer der ikke er medlem af en a-kasse, står ekstremt dårligt i denne situation, og jeg har meget dårlig mulighed for at hjælpe dem.

Så er der den anden gruppe, som ser den 9. juni nærme sig med samme hastighed som lyset. Den 9. juni udløber aftalen om hjemsendelse nemlig - og hvad så? Blandt hjemsendte kollegaer på tværs af brancher, er dette den altoverskyggende bekymring lige nu. Som udviklingen er lige nu, ser det desværre ud til at dem, der arbejder på hotel måske ender i den første gruppe, hvis ikke aftalen bliver forlænget. For dem der arbejder inden for restauration, kan der være håb og en udsigt til at komme i arbejde, da den branche måske så småt er begyndt at åbne op til den tid.

Hvis de ikke kan rejse eller ikke tør rejse, så kommer der til at gå rigtig lang tid før tingene normaliserer sig

Så er der den tredje gruppe, der stadig er i arbejde. Men hvor længe vil de være det? Her taler sandsynligheden for, at hvis du i dag stadig har et arbejde inden for restaurationsbranchen, så bliver du nok ved med at have det. Hvorimod i hotelbranchen er du nok noget mere usikkert stillet. Selvom vi fortsat samarbejder om at holde smitten under kontrol, og er så heldige, at landet lige så langsomt begynder at åbne op, så er branchen så afhængige af de udenlandske gæster. Hvis de ikke kan rejse eller ikke tør rejse, så kommer der til at gå rigtig lang tid før tingene normaliserer sig igen. Men hvor længe?

Aflysningerne gør ondt 

Det er det, vi alle går og spekulerer på. Vil vores branche være forandret for altid? Vil der i den nærmeste fremtid overhoved blive afholdt store internationale events så som EM i fodbold og Tour de France? Der er nok ingen tvivl om, at vi skal kigge langt efter gæsterne denne sommer. Men hvad til næste år?

Kommer der nogle gæster næste år?

Kommer der nogle gæster næste år, og i så fald hvor mange? Vi må nok desværre væbne os med den evigt trofaste tålmodighed, og håbe på at vi i fællesskab kommer igennem med skindet på næsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Receptionist, Fællestillidsrepræsentant og Formand for Brancheklubben for Hotel og Restauration i 3F København.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Danmark og det danske folk har ikke brug for mere smitte udefra.