Nedslidte ældre er kun i meget ringe omfang blevet tildelt seniorførtidspension. Det er der snart ikke mange, der har fulgt debatten om tilbagetrækning, som er i tvivl om.

Kun 1.285 ældre borgere har fået seniorførtidspension, siden ordningen trådte i kraft i 2014. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet fra oktober 2018.

Samtidig er antallet af de 60-64-årige fleksjobber steget. I 2018 var der 14.300 seniorer, der var visiteret til fleksjob. Det er en stigning på omkring 8.000 personer siden 2011. Det viser ny tal fra Dansk Industri (DI), som er trukket fra jobindsats.dk.

Det er jo ikke overraskende - det har vi vidst hele tiden

“Forsvundne seniorførtidspensionister fundet i fleksjob,” konstaterer DI på baggrund af tallene.

I fagforbundet 3F er man dog knap så overrasket over tallene: 

“Det er jo ikke overraskende - det har vi vidst hele tiden. De er jo ikke forsvundet ud i luften de her mennesker. Det undrer mig egentlig, at det er overraskende for Dansk Industri,” siger socialpolitisk ansvarlige i 3F, Ellen K. Lykkegård, til Netavisen Pio.

Vi mener i DI, at politikerne kan overveje, om det er en ide at ændre på balancen mellem seniorførtidspension og fleksjob

DI: Politikerne skal finde ny balance

DI opfordrer politikerne til at overveje at ændre balancen mellem de to ordninger:

“Vi mener i DI, at politikerne kan overveje, om det er en ide at ændre på balancen mellem seniorførtidspension og fleksjob. Det kan være relevant at se nærmere på, om fleksjobbere med meget lav arbejdsevne i stedet skal have mulighed for at komme på seniorførtidspension, hvis de ønsker det,” lyder det fra underdirektør i DI, Steen Nielsen, i analysen.

Jeg har ikke hørt det her fra DI før

Både 3F og DI peger på, at udvidelsen af fleksjobordning har gjort, at mange af de nedslidte seniorer, som Beskæftigelsesministeriet forventede ville komme på seniorførtidspension, er i dag er i fleksjob:

“Det er er klart, at der er rigtig mange, der er kommet i fleksjob, fordi man efter reformen (reformen af fleksjobordningen fra 2013, red.) har skærpet ordningen, så folk, der kun kan klare meget få timers arbejde, kan komme i fleksjob,” siger Ellen K. Lykkegård.
 

3F: Gode nye toner fra DI

DI’s opfordringen til politikerne om at finde en ny balance, bliver i fagforbundet 3F set som gode - men også nye -  toner:

“Jeg har ikke hørt det her fra DI før, så hvis de har ment det, så har jeg ikke fanget det i nogle artikler. Men det siger de nu, og det er interessant, at de siger det netop nu, hvor Løkke og regeringen sidder og forhandlinger om ændringer i seniorførtidspensionsordningen,” siger Ellen K. Lykkegård.

Netavisen Pio har bedt om en uddybelse af, hvilken balance DI ønsker, at politikerne finder mellem ordningerne, samt svar på om udtalelsen fra underdirektør Steen Nielsen betyder, at DI gerne ser, at seniorer selv kan beslutte, om man ønsker seniorførtidspension eller fleksjob. Det har ikke været muligt at få svar inden for artiklens deadline.  
 

Fagforbund ønsker mere valgfrihed

Valgfrihed for nedslidte og syge seniorer, er præcis hvad man håber på i FOA og 3F. Man vil væk fra, at nedslidte seniorer presses ud fleksjob:

“Vi vil gerne have en ny balance, så når man virkelig ikke har ret meget arbejdsevne tilbage, så skal man man have mulig for - en reel mulighed - for at komme på seniorførtidspension i stedet for at blive tvunget ud i fleksjob,” siger Ellen K. Lykkegård fra 3F.

Man bør give de 60-63-årige frit valg mellem fleksjob og seniorførtidspension, mener man i fagforbundet FOA, der blandt andet organiserer social- og sundhedsassistenter, portører og andre i den offentlige sektor:  

“Vi vil gerne have, at man får en valgmulighed mellem, om man vil have et fleksjob eller en seniorførtidspension. En del af seniorerne føler, at det er helt urealistisk, at de kan tage et fleksjob, men kommunen har afslået, at de kan få en førtidspension eller seniorførtidspension. Men vi ved bare, at der går nogle, som er nedslidte og som har smerter, som tvinges ud i fleksjob, hvor de egentlig skulle have haft ro om deres situation f.eks. med en seniorførtidspension,” siger socialpolitisk konsulent i FOA, Nanna Mørch, til Netavisen Pio.  
 

Usikkerhed og lavere ydelse

Det er ikke lige meget for den enkeltes økonomi og sikkerhed, om man bliver kategoriseret som fleksjobber eller seniorførtidspensionist.

Man lever med stor usikkerhed, og der er rigtig stor ledighed blandt fleksjobbere

Hvor ydelsen på seniorførtidspension er fast, og ligger på 18.875 om måneden for en enlig, så er er indkomsten som fleksjobber langt mere forskellig, forklarer Nanna Mørch:

“Hvis du er godkendt til fleksjob, men er godkendt til meget få timer, så vil den være mindre fordelagtig. Man lever med stor usikkerhed, og der er rigtig stor ledighed blandt fleksjobbere. Mange af fleksjobberne ender med at cykle rundt på en lavere ledighedsydelse.”

Som fleksjobber har man som udgangspunkt selv ansvar for at finde en arbejdsplads, der ville tage en ind.

Kan man ikke det, så ender man på den såkaldte ‘ledighedsydelse’. Her skal man opfylde en række krav for at få den maksimale ydelse på 16.585 kroner per måned.

Opfylder man ikke kravene, så får man en noget mere sparet ydelse på kontanthjælpsniveau.