Lønnen blev aftalt, og min far gik i gang med opgaven. Da han kom hjem med sin første løn i kontanter, måtte han fortælle sin far, at han kun havde fået udbetalt halvdelen af den aftalte løn.

Den anden halvdel, fortalte landmanden nemlig min far, ”kan du få som gode råd”.

Han var blevet udsat for løntyveri. Løntyveri (på engelsk, wage theft) er manglende udbetaling af løn eller personalegoder, som en medarbejder skyldes i henhold til aftale eller lov.

Bunden af arbejdsmarkedet består ikke længere af yngste barn hos småbonden, men derimod af udenlandsk arbejdskraft.

Både andres og vores egen forskning og viser, at migranter i den danske bygge- og anlægsbranche udsættes for helt andre forventninger, vilkår og behandling end danskerne.

Begyndte med et andet fokus

Egentlig interviewede vi flere end 80 migranter med et helt andet fokus end løn, nemlig arbejdsmiljø og sikkerhed. Men resultaterne viser, at løntyveri udgør en integreret del af migranters beretninger om arbejdsliv, der slet ikke svarer til danskernes.

Her giver jeg et indblik i det løntyveri, som migranter beretter om.

Migranterne er tilsyneladende særligt udsatte i deres første job i Danmark

Pointen, jeg ønsker at fremhæve her, er, at det migranterne beskriver, ikke ”kun” er social dumping.

Der er altså ikke blot tale om, at migranterne får lidt mindre i løn end danskerne (eller nogle gange meget mindre end danskerne).

Pointen er, at migranter udsættes for løntyveri. Det vil sige, at de ikke får den løn, som de var blevet lovet, har aftalt eller i øvrigt har krav på.

Hvordan udøves løntyveri?

Den ”reneste” form for løntyveri består i slet ikke at få løn. Migranterne er tilsyneladende særligt udsatte i deres første job i Danmark, hvor det kan være svært at navigere og undgå skruppelløse arbejdsgivere.

Jan, som er fra Polen, fortæller om det løntyveri, han blev udsat for, i sit første job: 

”Jeg arbejdede i virksomheden i to uger. I den tid arbejdede jeg 140 timer lørdag og søndag inklusive. Efter den tid blev vi fire afskediget uden løn. Ingen fik penge for deres arbejde, og derudover afholdte jeg udgifter til rejser, pendling, mad og indkøb af arbejdstøj. Det var min første oplevelse med Danmark”.

Der findes også adskillige eksempler på meget udspekulerede måder at udøve løntyveri på

Jan er langt fra den eneste. Nojus fra Litauen fortæller også, at ”de betalte ikke min løn”, mens Sorin fra Polen har været ude for manglende lønudbetaling tre til fire gange.

Andre forklarer, at de bliver lovet løn og vilkår inden afrejse, som ikke svarer til det de tilbydes på ankomst. Det kan eksempelvis dreje sig om lavere lønninger, manglende diæter eller boligforhold, der ikke svarer til det, der blev lovet.

Der findes også adskillige eksempler på meget udspekulerede måder at udøve løntyveri på.

Eksemplerne inkluderer returkommission—eksempelvis at halvdelen skal leveres tilbage til arbejdsgiver i kontanter; bevidst fejlindtastning af kontonumre på udenlandske konti, hvor pengene så kommer retur til arbejdsgiver; eller dobbelt kontrakter, hvor migranten skriver under på en officiel kontrakt på 37 timer og en uofficiel kontrakt eller aftale, som lyder på mange flere arbejdstimer, som dermed forbliver udbetalte.    

Ingen tillæg

Manglende betaling eller manglende tillæg for overarbejde er tilsyneladende en typisk oplevelse blandt migranter.

En polsk arbejder fortæller under et gruppeinterview, at hvor han arbejder er der ”ingen betaling for overarbejde”, mens Janis, som er fra Letland, fortæller, at nogle kollegaer arbejder om lørdagen til samme takst som i hverdagene.

Igen og igen, fortæller migranter, at de modtager den samme timeløn uanset hvornår og hvor mange timer, de arbejder.

Daina fra Litauen, som har arbejdet hårdt for at forbedre vilkårene på byggepladsen fortæller: 

”Det også er udnyttelse af migrantarbejdere, fordi vi arbejder jo flere timer 10-12 timer, og hvis det er nødvendigt, så arbejder vi også lørdag og søndag. Der bliver ikke betalt ekstrabetaling eller for overtid, så vi skal arbejde for den samme timesats.” 

Manglende tillæg er således en typisk form for løntyveri. Igen og igen, fortæller migranter, at de modtager den samme timeløn uanset hvornår og hvor mange timer, de arbejder.

Sergei fra Slovakiet erklærer blankt, at ”der var ikke overarbejdsbetaling eller noget som helst”, mens Juliusz fra Polen fortæller, at der ”ikke altid er ekstra betaling, nogle gange bare almindelig timesats”.

Sort arbejde

Flere fortæller, at de kender til sort arbejde, og nogle er uforvarende kommet til at udføre sort arbejde. Det gør det svært for dem at inddrive krav på løn.

Eksempelvis forklarer Igor fra Ukraine, som er kommet til Danmark umiddelbart inden krigen, om et job, hvor han først får at vide, at han slet ikke kan få løn for de første uger, fordi arbejdsgiveren hævder, at der er tale om en oplæringsperiode.

Da Igor sætter sig imod denne opfattelse af ansættelsen, ændrer arbejdsgiver forklaring, men nægter stadig at betale. Igor fortæller: 

”Efter 2 uger skulle han betale min løn, for det var allerede den sidste dag i måneden, og han sagde "undskyld jeg kan ikke betale dig nu". Og han sagde til mig "arbejdet er ikke hvidt”. Det er ikke et lovligt job, der er ingen kontrakt.”

Det gør det meget svært for Igor at inddrive beløbet, fordi han jo ikke har bevis for ansættelsen, og som ingen steder har at henvende sig, fordi han uforvarende har deltaget i sort arbejde.

Men den manglende lønudbetaling til tiden, får også et andet uheldigt udfald

Manglende eller ufuldstændig løn kan have omfattende konsekvenser.

Da Boryslav, som er ukrainsk flygtning, ikke får udbetalt den aftalte løn, er han ude af stand til at købe livsnødvendig insulin. Det påvirker helbredet og hans evne til at fortsætte arbejdet.

Men den manglende lønudbetaling til tiden, får også et andet uheldigt udfald.

En forsinket og ufuldstændig lønudbetaling mange måneder for sent betyder, at Boryslav mister sin ret til offentlige ydelser ifølge særloven for ukrainske flygtninge.

Er løntyveri ikke bare det samme som social dumping?

Løntyveri er ikke blot et andet ord for social dumping. I Danmark bruges begrebet social dumping normalt i forbindelse med underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, hvilket ifølge Beskæftigelsesministeriet er ”forhold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau”.

Heri ligger der en sammenligning med ”det normale” eller, hvad den hjemlige arbejdsstyrke forventes at blive honoreret for samme arbejde.

Men social dumping medfører ikke nødvendigvis overtrædelse af hverken lovgivning eller aftale

Da det er overenskomsterne, der sætter rammerne for løn, knytter social dumping sig til netop overenskomsterne og social dumping opstår, når aktører presser lønninger indenfor det aftalesystem.

Men social dumping medfører ikke nødvendigvis overtrædelse af hverken lovgivning eller aftale. Eksempelvis var det muligt, lovligt og i overensstemmelse med overenskomsterne på interviewtidspunktet at betale en polak 140 kroner i timen for arbejde, som en dansk arbejder ville modtage 160 for.  

Pointen er, at det, der beskrives her, ikke blot er underbetaling af migranter i forhold til det normale set relativt til danske lønmodtagere.

Løntyveri identificeres ikke ved en sammenligning med det normale for danske lønmodtagere

Eksemplerne ovenfor handler ikke om for lidt i løn sammenlignet med danske lønmodtagere, men derimod om at arbejdsgiveren fravrister eller indeholder løn, som retteligt er migranternes ifølge aftale eller kontrakt.

Løntyveri identificeres ikke ved en sammenligning med det normale for danske lønmodtagere.

Hvis vi skal slutte, hvor vi startede, er der mange paralleller. Ligesom i eksemplet med min far, som kun fik halvdelen af, hvad han var blevet lovet, udsættes migranter for løntyveri, når de ikke får det, de har krav på.

Og ligesom i eksemplet med min far, kan det svært at inddrive krav, når den anden part står meget stærkere, og man selv udgør bunden af arbejdsmarkedet.