Jeg er droppet ud af gymnasiet. Det gjorde jeg, da jeg til en eksamen - kort tid før jeg droppede ud - fik kommentaren ”du får 4, fordi jeg er glad i dag”. Jeg kunne slet ikke klare tanken om, at jeg nu var et 4-tal på en god dag.

Jeg er bange for ikke at være god nok
Jeg startede derfor i sommers på HF. Her er det lidt nemmere, da jeg ikke skal bedømmes hele tiden med et tal på en god og dårlig dag. Men nu er det eksamens tid, og jeg kan ikke tænke overhovedet. Jeg er bange. Bange for ikke at være god nok. Bange for, at folk vil grine ad mig og bange for ikke at kunne komme ind på mit drømmestudie.

Jeg passer ikke ind i karakterræset, hvor et tal kan afgøre, hvad jeg skal efter min ungdomsuddannelse.

Jeg har ligesom rigtig mange andre mærket bagsiden af vores uddannelsessystem. Jeg har mærket, hvordan lange nætter går med at lægge vågen og tænke på, hvordan gårsdagens prøve er gået. Eller med ondt i maven, over de sider, som jeg ikke nåede at få læst til næste dag.

Jeg passer ikke ind i karakterræset, hvor et tal kan afgøre, hvad jeg skal efter min ungdomsuddannelse. Ligesom mange andre, har jeg også oplevet, hvordan den dårlige samvittighed og den velkendte følelse af ondt i maven, overtog mine kræfter og fratog mig muligheden for at være en glad pige, der nød gymnasietiden i fællesskab med mine venner.

Drømmen om et nyt uddannelsessystem
På trods af presset fra uddannelsessystemet, har det ikke fjernet min drøm om et nyt, bedre og anderledes uddannelsessystem.

Jeg vil være i skole for at lære, fordi læring er sjovt og fordi jeg udvikler mig. Ikke fordi jeg skal have et forbandet tal stående på et papir, når jeg skal videre i systemet.

Jeg drømmer om et uddannelsessystem, hvor jeg bliver lyttet til. Hvor jeg vil være i skole for at lære, fordi læring er sjovt og fordi jeg udvikler mig. Ikke fordi jeg skal have et forbandet tal stående på et papir, når jeg skal videre i systemet.

Jeg drømmer om et uddannelsessystem, som lader unge mærke glæden ved at blive klogere og lader dem få ny viden for at udvikle sig, i stedet for at opnå et tal, på en halv time om året til eksamen.

Jeg drømmer om et uddannelsessystem der kan rumme alle og understøtte unge mennesker som snubler på vejen.

Jeg drømmer om et uddannelsessystem som ikke dømmer dig en halv time om året til eksamen, men som ser på mig som et menneske i et fællesskab.

Kæmper samme kamp som Mette Frederiksen
Mit drømmeuddannelsessystem kan virke langt væk, men vi kunne starte i de små. Jeg synes vi skal starte med to ting.

Først og fremmest burde ALLE unge få en god og ordentlig vejledning i folkeskolen. Med den vejledning kan vi sikre, at unge mennesker er i stand til at beslutte deres uddannelsesvej på et oplyst grundlag. I stedet for at eleverne nu vurderes som et tal, eller på om de er ”uddannelsesparate”. Folkeskoleeleverne skal træffe deres valg ud fra deres faglige og menneskelige kvaliteter, gennem den vejledning, der stilles til rådighed for dem i folkeskolen.

Og så drømmer jeg om, at alle unge på videregående uddannelser bliver optaget på kvote 2 ansøgninger, og ikke på deres tal på et stykke papir.

Jeg ved, at jeg ikke er den eneste der stadig kan drømme. Mine venner drømmer de samme drømme for vores uddannelsessystem som jeg. Derfor er jeg stolt af, at have en partiformand, der kæmper kampen mod præstationspresset.

Den borgerlige regering vil fremme karakterræset, hylde konkurrencekulturen og lave uddannelser til en fabrik, hvor det handler om at producere 12-taller

Det dog ikke alle der kæmper den samme kamp og drømmer de samme drømme, som Mette Frederiksen, mine venner og jeg. Den borgerlige regering vil fremme karakterræset, hylde konkurrencekulturen og lave uddannelser til en fabrik, hvor det handler om at producere 12-taller i massevis og gerne så hurtigt som muligt. Kan du ikke det, ja så passer du ikke ind i de kasser, den borgerlige regering har sat op for vores uddannelsessystem. Og det vil jeg ikke være med til.

Hej, jeg hedder Klara. Jeg er 17 år gammel og jeg, mine venner og min partiformand er bange for, at den konkurrencekultur, vi lever i, kommer til at ødelægge vores unge mennesker.

Klara Bundsgaard, er bestyrelsesmedlem af DSU Odense