Frank Jensen delte således kort før klokken syv mandag morgen et Facebook-opslag skrevet af en Birgitte Knudsen fra Odense på sin private Facebook-profil.
Opslaget kræver DSU-formandens afgang:
DSU formanden i København, burde forlade sin post, og koncentrere sig om noget hun er god til
“DSU formanden i København, burde forlade sin post, og koncentrere sig om noget hun er god til. Denne unge pige, der stiller sig frem for rullende kameraer, mens en flok sultne, sensationshungrende journalister, helt ukritisk labber det i sig, for at kunne sælge nyheder i flæng, står med hævn i øjnene og offer præget i hele ansigtet, mens hun helt uden at blinke, forsøger at slagte Frank Jensen, vel at mærke i al offentlighed,” skriver Birgitte Knudsen blandt andet.
Frank Jensen deler opslaget godt ti minutter efter at Birgitte Knudsen har lagt det på Facebook klokken 6.30 mandag morgen.
Frank Jensens opslag med Birgitte Knudsens synspunkter falder ikke i god jord hos Frank Jensens venner på Facebook.
En reagerer for eksempel med et: 'Frank for helvede.'
En reagerer for eksempel med et: 'Frank for helvede.'
Måske af samme grund sletter Frank Jensen opslaget med Birgitte Knudsens synspunkter omkring klokken 9.20. Men på Birgitte Knudsens Facebook-profil findes opslaget stadig - og her kan man se, at Frank Jensen har liket opslaget.
Men på Birgitte Knudsens Facebook-profil findes opslaget stadig - og her kan man se, at Frank Jensen har liket opslaget
Birgitte Knudsen skriver videre:
“Er der slet ingen retssikkerhed mere, og kan man bare, som DSU’s formand stille sig op, med halve og hele sandheder/løgne, uden at det har konsekvenser? Jeg spørger bare, for jeg mener der er noget helt galt, med al den her snak om sexuelle krænkelser, der så viser sig, at handle om kys på kinden, en hånd på et lår og mange andre påstande om krænkelser, der ingen gang på jorden har.”
Birgitte Knudsen, der er socialdemokrat, skriver, at hun undrer sig over, at Cecilie Sværke Priess føler sig krænket:
“Hvorfor må et "offer" påkalde sig anonymitet, når selv samme person må sætte navn, på den hun mener har krænket hende, uden der er fældet dom, eller ført bevis for de påstande der kommer frem. Den enkeltes retssikkerhed er truet, med den konsekvens at vores alle sammens retssikkerhed er under pres. Jeg er Socialdemokrat, og det vedbliver jeg at være. Jeg er stolt af mit parti, og jeg bakker op om Frank Jensen som Næstformand i S. Nu er der jo en del af os "gamle" partimedlemmer, der har mødt nogle af de kvinder der nu stiller sig frem som ofrer, og derfor sidder jeg i hvert fald med en undren over, at de overhovedet har følt sig krænket. Deres adfærd i diverse sammenhænge, har jo ikke ligefrem vist, at de var stille, fromme lam, der blev udsat for overgreb.....men det er jo bare min mening....”
DSU's formand Frederik Vad Nielsen læser Frank Jensens ageren således, at Frank Jensen - Socialdemokratiets næstformand - opfordrer en regional leder af DSU til at trække sig. På den baggrund opfordrer Frederik Vad i et opslag på Twitter til, at Frank Jensen trækker opfordringen tilbage:
"Jeg kan se at partiets næstformand Frank Jensen opfordrer en regional leder af DSU til at trække sig. Det håber jeg han trækker tilbage."
DSU-formand i København, Cecilie Sværke Priess, der selv følger sig krænket af Frank Jensen så sent som i 2019, er også rystet over Frank Jensens adfærd mandag morgen. Hun skriver på Twitter:
Er det sådan her, man er en del af løsningen på en sexistisk kultur?
"Er det sådan her, man er en del af løsningen på en sexistisk kultur?"
Frank Jensen vedstår under pressemødet, hvor han meddeler, at han gå af som overborgmester, at han delte opslaget og likede Facebook-opslaget, hvor DSU-formanden i København, Cecilie Sværke Priess, blev opfordret til at gå af:
"Nogle gange er man lidt for hurtig på tasterne. Nogle gange er man lidt for hurtig til bare at like og dele. Det var bare fordi, at jeg så, at nogen i indledningen skrev noget pænt om mig. Jeg har slettet det."
Ja, du slettede det. Du begår fejl på fejl....
Lad det nu ligge. Jeg likede et pænt opslag
"Lad det nu ligge. Jeg likede et pænt opslag. Jeg lagde ikke mærke til nede i bunden, at nogen skulle gå af. Er der andre spørgsmål," lyder Frank Jensens svar på Netavisen Pio's spørgsmål.
Opdateret kl. 10.35 med reaktion fra DSU's formand, Frederik Vad, kl. 11.20 med kommentar fra Cecilie Sværke og kl. 13.50 med kommentarer fra Frank Jensen
Kommentarer
Frank skal nok blive valgt til Københavns byråd næste år, om han bliver overborgmester er et helt andet spørgsmål
En ny dagsorden er indført i Danmark. Retssikkerheden er på spil. Gadens parlament har sejret.