Selv om det endnu ikke er gået op for alle vælgere, så er der kommunal- og regionsvalg tirsdag den 21. november, hvor der skal findes borgmestre og byrådsmedlemmer til landets 98 kommuner og 5 regioner.

Partierne har brugt det seneste år på at skrive valgprogrammer, finde kandidaterne, og langt de fleste partier har også deres endelige kandidatliste klar. Når sommerferien slutter vil valgkampen for alvor gå i gang.

Som udgangspunkt er det Venstre, der har mest at forsvare. Borgmesterposterne blev efter sidste valg fordelt sådan at Venstre fik 48, Socialdemokratiet 33, de konservative fik 13, to gik til lokallisterne og de radikale og SF fik en hver.

Rød blok tabte i ’13
Kommunalvalget var først og fremmest en katastrofe for SF, der mistede to ud af tre af partiets byrådsmedlemmer og på landsplan gik SF lige knap 9 procent tilbage. Lidt af tilbagegangen blev samlet op af Enhedslisten, men langt fra det hele. Samlet set gik rød blok (S, SF, Ø og R) tilbage med 4,3 procent.

Socialdemokratiet gik 1,1 procent tilbage og tabte 28 byrådsmedlemmer, men det var først og fremmest det, at partiet sammenlagt mistede 16 borgmesterposter, som gjorde ondt. Venstre var dygtige til at lande en række tætte konstitueringer til deres fordel og så har Venstre også en lille fordel af, at de har flere borgmesterposter i landets lidt mindre kommuner, mens S har magten i de større byer.

Borgmesteren er det absolutte politiske omdrejningspunkt i en kommune, og den store synlighed betyder, at borgmesteren ofte kan trække et par mandater til sit parti alene ved at få mange personlige stemmer.

Resultat af alle 98 kommunalvalg

Parti
Stemmeandel
Mandater

Procent
Ændring
Antal
Ændring

Socialdemokratiet
29,5 %
−1,1 %
773
−28

Venstre
26,6 %
+1,8 %
767
+68

Dansk Folkeparti
10,1 %
+2,0 %
255
+69

Det Konservative Folkeparti
8,6 %
−2,4 %
205
−57

Enhedslisten
6,9 %
+4,6 %
119
+105

Socialistisk Folkeparti
5,6 %
–8,9 %
116
−224

Det Radikale Venstre
4,8 %
+1,1 %
62
+12

Liberal Alliance
2,9 %
+2,6 %
33
+32

Kilde: Wikipedia.

Næsten uændret landssituation
Kommunalvalg er jo - i sagens natur - lokale valg, hvor det er de lokale emner og kandidater som afgør hvor vælgerne sætter deres kryds, men den landspolitiske situation eller klima spiller også ind. Den landspolitiske situation i november 2013, så helt overordnet meget ud som de gør nu, hvis man ser på blokkene

En meningsmåling fra Voxmeter fra den 18. november viste, at rød blok stod til 50,5 procent af vælgernes stemmer mod blå bloks 49,2 procent. I den seneste måling fra Voxmeter fra denne måned fører rød blok med 51,2 procent mod blå bloks 48,6 procent.

Hvad der dog er væsentligt mere interessant at se på, så er det fordelingen mellem partierne. Ikke mindst Venstre, der i målingen i november ’13 stod til 24 procent og som i den seneste fra Voxmeter står til 18 procent. De øvrige borgerlige partier, ikke mindst Dansk Folkeparti, samler dog det meste af det Venstre taber op.

Her er fem overordnede spørgsmål som kommunalvalget giver svar på.

1) S og DF-alliancen?
Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl meldte forleden ud, at de troede eller håbede, at de to partiers samarbejde på Christiansborg kunne overføres til kommunerne.

Ved det seneste valg var det kun ganske få steder, at de to partier indgik valgforbund sammen, men i flere kommuner sidder socialdemokratiske borgmestre på magten i konstitueringer med Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti har i hvert fald mange steder overtaget den rolle, som de konservative traditionelt har haft i kommunalpolitik, som partiet der kan gøre udslaget for hvem af S og V der får borgmesterposten.

Hvis partifællerne ude i kommunerne lytter til partiformændene, så vil mange Socialdemokrater kunne tage en borgmesterkæde om halsen om efter valget. Spørgsmålet er så, om der er nogle socialdemokrater der også er klar til at hænge en om halsen på en DF’er?

2) Hvem vinder Odense?
Socialdemokratiet har ved de seneste valg haft som ambition, at vinde de fire store byer og blive det største parti.

Der er ikke det store udfald om spændingen i de tre andre store byer, København, Aarhus og Aalborg, hvor de tre socialdemokratiske borgmestre forventes at få genvalg. Spænding er der til gengæld i Odense, hvor Socialdemokratiet stiller med en ny spidskandidat -  for første gang siden 1993. En prognose fra midten af maj viste dødt løb mellem rød og blå blok.

Den upopulære borgmester Anker Boye har indstillet sin politiske karriere. Han har i stedet overladt posten til Peter Rahbæk Juhl, som skal forsøge at holde byen på socialdemokratiske hænder. Rahbæk Juhl har fået masser af medvind på dagsordenen om at bekæmpe Odenses bande-problemer.

Venstres veteran, rådmanden Jane Jegind, er umiddelbart den største udfordrer, men borgmesterkæden kan også ende om halsen på enten en konservativ eller en radikal, som det var tæt på ved valget i 2005.

Spørgsmålet er om Odense stadig er på socialdemokratiske hænder 1. januar 2018?

3) Trækker Løkke Venstre ned
Ved sidste kommunalvalg fik Venstre en pæn fremgang på næsten to procent og partiet satte sig som tidligere skrevet halvdelen af landets borgmesterposter.

Det er dog interessant at overveje, hvordan det kunne være gået, hvis ikke kommunalvalget var ramlet sammen med Lars Løkke Rasmussens sag om GGGI som betød, at Venstre faldt kraftigt tilbage i målingerne det efterår fra 30 til 24 procent.

Ser man på de aktuelle meningsmålinger, så ligger Venstre lige nu 6 procentpoint under hvad man gjorde i november ’13., mens S har magten i de større byer.

Spørgsmålet er om Venstre lokalt formår at undgå at blive ramt af de landspolitiske tendenser?

 

4) Det gule Danmarkskort?
Både ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 og ved folketingsvalget i 2015 fik Dansk Folkeparti særdeles gode valg i Sønderjylland, på Sjælland og i de københavnske omegnskommuner. Det der blev døbt ”det gule Danmarkskort”.

Siden folketingsvalget har DF taget et dyk i målingerne, men ikke mere end, at de stadigvæk ligger et stykke over hvor de gjorde i november 2013.

Spørgsmålet, særligt i Sønderjylland, er om Dansk Folkeparti uden Morten Messerschmidt og Kristian Thulesen Dahl til at trække læsset, kan levere et lige så overbevisende kommunalvalg. Og om valgresultaterne denne gang kan resultere i borgmesterposter?

5) De nye partier?
Endelig bliver det interessant at se hvilken indflydelse tre af de seneste ankomne partier i dansk politik vil klare sig. Nye partier på Christiansborg har historisk haft lidt sværere ved at bryde igennem kommunalt, fordi det tager tid at bygge en partiorganisation op og rekruttere gode lokale kandidater.

Men Liberal Alliance, Alternativet og Nye Borgerlige kan, på hver deres måde, få stor betydning for hvem der ender med at stå som vindere af kommunalvalget.

I København kan Alternativet forvente at få et rigtig godt valg. Ved folketingsvalget i 2015 fik Alternativet omkring 11 procent af stemmerne i Københavns Kommune.

Og historisk set så har de københavnske vælgere de seneste år taget tidens politiske modedille til sig.  I 2005 var det de radikale, der var ”radicool” og det sikrede Klaus Bondam, teknik- og miljøborgmesterposten, i 2009 var det SF der red af sted på Villymania og ved det seneste valg var det Enhedslisten, der blev den helt store vinder i København.

Spørgsmålet er om 2017 bliver Alternativets år i København?

Liberal Alliance har efterhånden fået etableret sig på landsplan, men partiet har stadig sit kommunalpolitiske gennembrud til gode. Partiet fik kun 33 mandater ved sidste valg, men spørgsmålet er om ikke partiet siden er blevet mere etableret og kan få fodfæste i flere kommuner?

Endelig er der Nye Borgerlige, som regner med at stille op i ” de fleste af landets kommuner”. Partiet har i nogle meningsmålinger været oppe på fem procent, men har stabiliseret sig et sted omkring spærregrænsen.

Nye Borgerlige virker mere eller mindre som et soloprojekt for Pernille Vermund og uden hende på stemmesedlen er det svært at forestille sig, at Nye Borgerliges lokale kandidater kan hive de 3-4 procent hjem som et mandat kræver.

Det mest oplagte ville være, at Nye Borgerlige går i valgforbund med Dansk Folkeparti, men det vil jo også have sine udfordringer, blandt andet i forhold til S-DF-alliancen. Derfor er det ret interessant spørgsmål om Nye Borgerlige indgår valgforbund med nogle af de øvrige partier, for at undgå stemmespild.