Det er almindeligt at karakterisere det danske samfund som et ”tillidssamfund”, og at sige, at tillid er noget af det mest dyrebare for samfundet. Det gjorde Mette Frederiksen også i sin åbningstale i Folketinget sidste år.

Tilliden var kommet under pres og var begyndt at slå revner

Der var dengang en journalist, da talte sig frem til, at statsministeren havde nævnte ordet 30 gange. Men hun gjorde det ikke for at få os til at føle os selvtilfredse. Tværtimod var det hendes pointe, at tilliden var kommet under pres og var begyndt at slå revner. Det kunne skyldes grådighed i finanssektoren, skandaler i skattevæsenet, uro ude i verden, klimakrisen, problemer med indvandring og fejlslagen integration, bandekriminalitet og et politi, der måske ikke kom, når man ringede. Men der var også en voksende mangel på tillid til politikerne.

Nu, et halv år efter, står vi så med en krise, som tester betydningen af vores tillid til politikerne i almindelighed og regeringen i særdeleshed. Hvordan går det så?

Danmark topper tillidsmålingerne 

Det er måske vigtigt indledningsvist at forklare, hvad der skal forstås ved tillid. Egentlig skal vi tale om ”social tillid”, for der er nemlig ikke tale om den personlige tillid, som findes i en familie eller mellem venner. Social tillid kommer til udtryk på to måder. For det første som tillid mellem borgerne indbyrdes. For det andet som tillid til staten (og regeringen) og de offentlige institutioner – som f.eks., politiet, domstolene og sundhedsvæsenet, herunder Sundhedsstyrelsen.

I begge former for tillid ligger Danmark i toppen, både i Europa og på verdensplan

I begge former for tillid ligger Danmark i toppen, både i Europa og på verdensplan. Ifølge den europæiske værdiundersøgelse, som bliver foretaget hvert tiende år, svarer 78 procent af alle danskere ja, til, at de i almindelighed stoler på de fleste mennesker, som de ikke kender. Og hvad gælder tilliden til den nationale regering viste den seneste undersøgelse fra EU’s analyseinstitut Eurobarometer – fra efteråret 2018 – at Danmark med 64 procent ligger ”betydeligt over middelniveauet i EU på 42”. Instituttet bemærkede dog, at der var næsten en tredjedel, der ikke havde tillid, og at det især var i yderkanterne af landet, at tilliden var lavest.

Og når dannskerne under coronakrisen bliver spurgt om tilliden til statsministern, regeringen og myndigheder, så vanker der topkarakterer til både Mette Frederiksen, regeringen generelt, direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og Rigspolitichef Thorkild Fogede.   

Der er først og fremmest tale om en tillid til den måde, det politiske system, altså demokratiet, fungerer på

Man skal i den forbindelse huske på, at den tillid, der bliver mål, ikke kun er udtryk for, om man deler den siddende regerings politiske holdninger. Der er først og fremmest tale om en tillid til den måde, det politiske system, altså demokratiet, fungerer på. Hvis man ønsker at vide mere præcist, hvor det danske demokrati ligger placeret i en international sammenhæng, kan man gå til den seneste måling fra The Economist Intelligence Unit, som viser, at vi ligger på en delt syvendeplads sammen med Canada. Resten af Norden, foruden New Zealand og Irland, ligger lidt højere.

S-regering beskyldes for autoritære tendenser

Der bør ikke herske tvivl om, at høj tillid til staten ikke per definition er et tegn på et sundt og demokratisk samfund.  Det såkaldte Edelman Trust Barometer, som administreres af verdens største private PR-virksomhed, offentliggør hvert år en tillidsskala, som bygger på svar fra landenes økonomiske ”eliter”. I 2018 lå Kina, De Forenede Arabiske Emirater, Indonesien, Indien og Singapore på de højeste pladser. Først på sjettepladsen mødte man de to første vestlige stater, nemlig Holland og Canada, dog uden for den absolutte top. Af uvisse grunde var der ikke nogen nordiske lande med i undersøgelsen.

Det for bestemte samfundsgruppers vedkommende er ligegyldigt, om en stat er demokratisk, så længe dens regeringsmagt er stærk

Det viser, at det for bestemte samfundsgruppers vedkommende er ligegyldigt, om en stat er demokratisk, så længe dens regeringsmagt er stærk. I bunden af skalaen lå derfor heller ikke overraskende lande som Italien, Frankrig og Spanien. Placeringen af Holland og Canada i den næstøverste gruppe, viser dog også, at tillid til staten ikke nødvendigvis indebærer, at den må være autoritær.

Ikke desto mindre kan man i øjeblikket herhjemme møde den påstand, at S-regeringen udviser autoritære tendenser, fordi den agerer effektivt, og fordi statsministeren har valgt at bruge ”jernnæven”. I modsætning til den svenske statsminister, som har holdt sig i baggrunden og aften for første gang nogensinde talte direkte til befolkningen om de tiltag, hans regering nu ikke længere kan tillade sig at gennemføre.

En svag stat er til fare for demokratiet

Borgerlige meningsdannere og politikere – måske i frustration over Frederiksen-regeringens styrke, effektivitet og popularitet – har lige siden valget anklaget S-regeringen for at repræsentere en ny ”autoritær” tendens i nutidens politik. Med de midlertidige indgreb over for de borgerlige frihedsrettigheder, har sådanne beskyldninger fået ny næring. ”Den stærke stat og den stærke leder er tilbage,” konstaterede Berlingskes redaktør Bent Winther således den 16. marts.

Desuden flyder ikke blot Winters egen avis, men også Jyllands-Posten, i disse dage over med læserindlæg, som påstår, at regeringens indgreb er unødvendige. At regeringen og medierne ”overreagerer”. Og at folk, der forsvarer regeringens og Sundhedsstyrelsens strategi, eller som appellerer til borgerne om at udvise tillid, i virkeligheden ønsker at forhindre en fri og åben debat. At regeringen med andre ord undergraver demokratiet. Her er det dog værd at bemærke, at den samme anklage ikke kommer fra hverken oppositionen eller støttepartierne.

En svag stat er derfor til fare for demokratiet og borgernes tillid til myndighederne

Men selv om der naturligvis skal foregå en offentlig debat om den politik, der bliver ført – også under en nødstilstand som den nuværende – så er der ikke noget, der tilsiger, at en demokratisk valgt regering bør være svag. Snarere er stærk regeringsudøvelse på et demokratisk og forfatningsmæssigt legitimt grundlag det bedste forsvar imod tyranni og de sandt autoritære tendenser, vi i øjeblikket ser i Europa. En svag stat er derfor til fare for demokratiet og borgernes tillid til myndighederne.