Dybvad graver grøfter mellem akademikere og faglærte

Bogen De Lærdes Tyranni trækker debatten om faglærte og akademikere den forkerte vej – på et helt fejlagtigt grundlag.
Som erklæret socialdemokrat bliver jeg ofte konfronteret med spørgsmålet: ”Hvad er egentligt forskellen på jer og Dansk Folkeparti?” Mit svar er altid, at hvor DF taler ned til mennesker, puster til deres fordomme og lover et bedre liv på bekostning af andres, så gør Socialdemokratiet det diametralt modsatte: Vi taler mennesker op, vi puster til deres drømme og vi tror på, at vi kan løfte os sammen i flok.

Spørgsmålet er, om Kaare Dybvad Bek er socialdemokrat målt på de parametre. Jeg har i hvert fald svært ved at genkende det parti, som jeg har været medlem af hele mit voksne liv i hans bog: ”De Lærdes Tyranni”.

Bogens fundament er en række myter, der ikke har meget hold i virkeligheden. Særligt én påstand er gennemgående: Myten om, at vi i Danmark hovedløst uddanner hobevis af akademikere til arbejdsløshed, alt imens vores velstand og velfærd er truet af en stor mangel på faglært arbejdskraft.

Akademikere er ikke mere ledige end flertallet
I Danmark er der cirka 300.000 akademikere. Cirka 13.000 af disse er ledige. Det svarer til en ledighedsprocent på 4,3 procent, hvilket igen svarer ret præcist til den generelle ledighed i Danmark. Det er altså direkte forkert, når det hævdes i ”De Lærdes Tyranni”, at ”Ude i virkeligheden har næsten alle akademiske grupper højere ledighed end gennemsnittet”.

Selvom antallet af akademikere er fordoblet gennem de seneste 20 år(!), så overlever påstandene om, at ”samlet set er akademikerne overrepræsenterede i arbejdsløshedskøen” ikke et faktatjek. Der er intet belæg for at italesætte udviklingen som ”årtiers fejlinvestering på uddannelsesområdet” i såkaldte ”brødløse studier” på de ”arbejdsløshedsskabende universiteter”. Det er faktisk tale om det stik modsatte: En succeshistorie.

Hvordan forholder det sig så med de faglærte? I 3F - der i dag har flere faglærte end ufaglærte medlemmer - var der i april 13.400 ledige. 3Fs a-kasse havde i april cirka 250.000 medlemmer og dermed en ledighed på omkring 5,6 procent (den gennemsnitlige ledighed i Danmark er på 4,3 procent). Byggefagenes a-kasse (primært blikkenslagere og malere) kæmper også med en ledighed over gennemsnittet på næsten 6 procent. Der er altså ikke belæg for at hævde, at ledigheden blandt de 250.000 3fere skulle være lavere end blandt akademikerne – tværtom.

Der er markant lavere ledighed blandt enkelte grupper af faglærte – f.eks. elektrikerne som Dybvad Bek henviser til – han glemmer bare at nævne, at elektrikerne udgør en meget lille del af gruppen ”faglærte”. Der er under 20.000 medlemmer af elektrikernes a-kasse. Det er også rigtigt, at ledigheden blandt magistrene er på niveau med 3F’s a-kasse og dermed højere end den gennemsnitlige ledighed. Men kun hver 5. akademiker er magister. Og ledigheden blandt for eksemepel ingeniører og de forhadte DJØFere (de to grupper udgør tilsammen næsten halvdelen af alle akademikerne) er langt under den gennemsnitlige ledighed.

Samlet set falder en stor del af argumentationen i De Lærdes Tyranni dermed til jorden. Men et er, at tallene simpelthen ikke holder. Noget andet er, hvad de forkerte tal bliver brugt til:

Dybvad graver grøfter
Jeg læste med stor fornøjelse bogen Kloge Hænder af Mattias Tesfaye, da den udkom – en fremragende bog, der dygtigt og præcist sætter fingeren på et kæmpe problem, som også er et centralt omdrejningspunkt i ”De Lærdes Tyranni”: Samfundets manglende respekt for og anerkendelse af håndens arbejde. Men hvor Tesfayes løsning er at tale vores dygtige og kreative(!) faglærte op, vælger Kaare Dybvad Bek den modsatte strategi: At tale åndens arbejde ned. Pludselig bliver ”kreativ” og ”lærd” skældsord og synonymer for værdiløs og direkte latterlig.

Kaare Dybvad Bek graver grøfter, hvor vi har brug for at bygge bro. ”De Lærdes Tyranni” er effektiv gødning på de fordomme, der gør kløfterne i Danmark større.

Vi socialdemokrater bør kæmpe for mere forståelse, tolerance og respekt for hinanden - på tværs af uddannelsesbaggrund og bosted. Vi skal samle – ikke splitte.

Når vi socialdemokrater prædiker, at smedens søn skal sidde ved siden af akademikerens datter, så er det ikke for, at smeden skal bekræftes i, at de der akademikersnuder både er smådumme og nyttesløse.

Målet er gensidig respekt og anerkendelse. Den øvelse går selvfølgelig begge veje. Og én ting gør ”De Lærdes Tyranni” helt rigtigt: Den udstiller fornemt, hvordan dele af venstrefløjen ser ned på ”dem i provinsen”. Den tendens skal vi som gode socialdemokrater slå hårdt ned på. Problemet er blot, at vi rykker den helt forkerte vej, når svaret på ”Du er dum” alene bliver som i De Lærdes Tyranni: ”Det er du også!"

Simon Bauer
er kommunikationschef i Danske A-kasser og medlem af Socialdemokratiet i Tårnby.

Du kan selv faktatjekke De Lærdes Tyranni:
Start her: http://www.ac.dk/politik/beskaeftigelse-og-arbejdsmarked/akademikernes-ledighedsstatistik.aspx
Bagefter kan du nørde videre her: http://www.statistikbanken.dk/AUP03 og her http://www.statistikbanken.dk/AUF01
Tjek medlemstal i de enkelte a-kasser her: http://star.dk/da/Om-STAR/Tilsyn-og-kontrol/Tilsyn-med-a-kasser/Medlemstal.aspx


Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.


Flere artikler om emnet

Annonce