Det nye politiske flertal i Danmark er heldigvis i gang med at trække landet i en bedre retning. Den grønne omstilling er i gang med at blive rullet ud, finanslovsforhandlingerne ser ud til at ende med et styrket velfærdssamfund, og omfordelingen fra rig til fattig bliver der så småt taget fat på.

Deres politik har fået danskerne til at omlægge vanerne

Men på en række områder frygter jeg, at det nye flertal ikke kommer til at ændre på den grundlæggende strukturelle udvikling, som Fogh- og Løkke-regeringerne var dygtige til at få sat i gang. Med afdragsfrie lån, krigen mod fagbevægelsen, frit valg på alle hylder og bedre forhold for privatskoler, kombineret med en udsultning af folkeskolerne, lykkedes det faktisk højrefløjen at sætte gang i en bevægelse, der bliver svær at standse. Deres politik har fået danskerne til at omlægge vanerne. Flere bor nu i egen bolig, fagbevægelsen er stækket, og i de sidste 10 år har der været en konstant stigning i tilgangen til privatskolerne.

Der er brug for et strukturelt opgør med Fogh- og Løkke-regeringernes glemte forandringer

Derfor nytter det ikke noget, at centrum-venstre får vundet kampen om fordeling af råderummet i finansloven. Der er brug for et strukturelt opgør med Fogh- og Løkke-regeringernes glemte forandringer, som kunne starte med følgende to kriser:  

Krise 1: Krigen mod fagbevægelsen

Det lykkedes højrefløjen op gennem 00’erne at stække fagbevægelsen. Vi fik indførelsen af tværfaglige A-kasser, en adskillelse af fagforening og A-kasse, opgør med eksklusivaftalerne uden et alternativ, fjernelse af uddannelsesmidler og et farvel til fradrag for faglige kontingenter. Samtidig fik de gule forretninger lov til at vokse uhindret, uden at der politisk blev slået ring om den danske model.

Lad os ændre ved fradragsretten til fagligt kontingent, så de gule ikke får gavn af det

Det bør det nye flertal ændre på. For ellers risikerer vores fleksible og trygge arbejdsmarked at falde sammen. Lad os ændre ved fradragsretten til fagligt kontingent, så de gule ikke får gavn af det. Lad os flytte store dele af beskæftigelsesindsatsen tilbage til A-kasserne. Lad os gøre det nemmere at drive oplysnings- og uddannelsesvirksomhed. Lad os fremtidssikre dagpengesystemet ved at stoppe udsultningen.

Krise 2: Flugten til privatskolerne

Antallet af forældre, der vender folkeskolen ryggen, stiger. Meget skyldes, at politikerne har udsultet folkeskolen og lukket mange lokale skoler. Men højrefløjen har også haft held til at skubbe bagpå udviklingen. Privatskolerne er ikke underlagt særligt mange krav, og de lukrerer på, at det er billigere for kommunerne at sende børn i privatskole frem for folkeskole.

Det bør det nye flertal ændre på. Alternativet er, at vi får en offentlig skole for kun underklassens og arbejderklassens børn. Selvfølgelig skal der være et frit valg til en privatskole, men det bør ikke være det mest attraktive. Udover investeringer i folkeskolen bør vi skære i koblingsprocenten til privatskolerne. Lad os tvinge privatskolerne til at tage imod fagligt og socialt udfordrede børn. Lad os gøre det mindre attraktivt for kommunerne at sende børn i privatskoler. Lad os lave en kommunal anvisningsret og sikre elevdemokratiet på skolerne. Lad os styrke tilsynet med skolerne. Lad os droppe udregningen af koblingsprocenten ud fra et nationalt gennemsnit, men udregne det efter den enkelte kommunes udgifter til folkeskolen.

Lad os tvinge privatskolerne til at tage imod fagligt og socialt udfordrede børn

Vi må ikke glemme Fogh- og Løkke-regeringernes fatale forandringer, som vi nu ser konsekvenserne af. På de her to områder skylder det nye flertal klare svar. Her skal der leveres. Og det vil DSU presse på for!