Det understreger statsminister og formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen (S), i personlige breve til de kvinder, der har klaget over Frank Jensens adfærd til det advokatfirma, som Socialdemokratiet har hyret til behandle klagerne fra kvinder, der har følt sig krænket af Frank Jensen og andre socialdemokrater.
Det skriver TV 2.
Der var ikke blot tale om komplimenter og flirt, fasslår S-formand Mette Frederiksen:
“Jeg er blevet bekræftet i, at det netop ikke handler om komplimenter eller flirt (som debatten nogle gange reduceres til), men om magt og situationer, hvor magt kan misbruges – uanset om det sker tilsigtet eller ej,” skriver Mette Frederiksen i sit personlige brev, ifølge TV 2, der har haft adgang til at læse et af brevene til en af de krænkede kvinder.
men om magt og situationer, hvor magt kan misbruges – uanset om det sker tilsigtet eller ej
I brevene til de krænkede kvinder oplyser Mette Frederiksen, at hun har læst advokatfirmaets sagsfremstilling vedrørende Frank Jensens adfærd. Om flere flere af episoderne konkluderer hun, ifølge TV 2, at det er ”vanskeligt at nå til anden konklusion, end at den beskrevne adfærd må anses for at være seksuelt krænkende”.
Socialdemokratiets partisekretær, Jan Juul Christensen har onsdag eftermiddag sendt et brev ud til medlemmerne af Socialdemokratiet.
I brevet takker S-partisekretæren alle, der har henvendt sig med episoder, hvor de har følt sig krænket af Frank Jensen:
"Det har næppe været nemt at fortælle om episoder, der har været ubehagelige. Og som også har haft konsekvenser for de berørte på forskellige måder. Sagsfremstillingen er også en stærk påmindelse om, at vi som parti ikke har løftet ledelsesopgaven godt nok hidtil. Nu er der trukket en streg i sandet, og herfra er spillereglerne ændret," skriver Jan Juul Christensen.
S-partisekretæren fastslår også, at sagsfremstillingen, som han nu har modtaget fra Norrbom Vinding, ville have fået konsekvenser for Frank Jensen, såfremt han ikke allerede havde trukket sig som overborgmester og posten som næstformand for Socialdemokratiet:
sagen er derfor afsluttet for vores vedkommende
"Som bekendt har Frank Jensen allerede selv valgt at fratræde sine organisatoriske og politiske poster i Socialdemokratiet, og sagen er derfor afsluttet for vores vedkommende, og alle involverede i sagen er blevet orienteret om dette."
Opdateret 08.01.2022 som led i undersøgelse af citat-praksis
Kommentarer
Hvad med Jeppe Kofod?
Skam dig Jens Peder Nielsen.
Det er vel Jeppe Kofod det skulle skamme sig!
M
Jeppe Kofod er blottet for moral og etik!
Rigtig god repræsentant for den udulige regeringen!
Tja. HVIS den unge dame har klaget, så har hun sikkert fået et brev også.