Religiøs. Det er hvad man er, når man undrer sig over regeringens beslutning om at lave en kapitaludvidelse af DONG, og dermed gøre den amerikanske spekulationsmastodont Goldman Sachs til medejer af selskabet.

Det må være konklusionen fra finansordfører Jesper Petersen (S), der i en artikel her på netavisen udtaler: ”Det er blevet lidt religiøst hele det her om Goldman Sachs. Man skal vurdere sagen, og om man er interesseret i privat kapital i DONG eller ej.”

Logikken fra regeringen er dermed klar: Uden Goldman Sachs, ingen kapitaludvidelse og dermed ingen havmølleparker. Spørgsmålet er om virkeligheden nu også er så enkel?

I kølvandet på det finansielle kollaps i 2008, har kritikken af banker og finansfolk selvklart taget fart. Kritikken breder sig ud over alle aspekter af de negative konsekvenser ved casino-økonomien. Vi kritikere af de finansielle markeder ønsker os en fremtid, hvor realøkonomien styrkes og spekulationerne mindskes. Det kan siges ganske enkelt: I fremtiden er det dem der producerer fremfor at spekulere, der skal belønnes.

Det samfund er Goldman Sachs velkommen til at tage del i, og derfor er der heller ikke noget galt med, at investeringsbanken vil være med til at bygge vindmøller i Danmark. Det lyder næsten for godt til at være sandt.

Og ganske rigtigt, så tyder det på, at det ikke er vestjyske havvindmøller, der har været omdrejningspunktet på Wall Street, når man har forhandlet med finansministeriet. Virkeligheden er snarere, at amerikanerne har set sig lun på en kommende børsnotering af DONG, der vil få selskabets værdi i virksomheden i dag, til at vokse eksplosivt i 2018 – hele 400 pct.

Det synes bekræftet af, at Goldman Sachs har fået en aftale i stand med den danske stat, der giver investeringsbanken en rigtig god exit-option, hvis børsnoteringen skulle mislykkedes og milliarderne gå Wall Street-folkenes næser forbi.

I stedet for at lade Goldman Sachs købe sig ind i DONG, så burde finansministeriet have arbejdet med tanken om at oprette såkaldte projektobligationer, hvor privat kapital skydes ind i konkrete byggeprojekter med et afkast til følge. Kapitaludvidelsen kunne således isoleres til kun at foregå med de nuværende ejere og pensionskasserne som investeringspartner. Ligesom staten selvfølgelig kunne øge dens egen gældsætning og selv gennemføre kapitaludvidelsen, hvis man ikke finder projektobligationerne realistiske. I stedet valgte finansminister Bjarne Corydon at kaste gevinsten, på et tocifret milliardbeløb, i nakken på Wall Street.

Liberaliseringerne af el-markedet er noget, der i den grad burde skabe diskussion mellem højre og venstre side af det politiske spektrum. De urimelige konsekvenser liberaliseringen har haft for ganske almindelige el-kunder, burde få Socialdemokraterne op af stolene, frem for at give Goldman Sachs særrettigheder og gunstige vilkår.

Spørgsmålet der står til bage er, om den socialdemokratiske regering har lagt sig i fladt ned for privatiseringsprædikanterne, fremfor at sikre hvad der i sidste ende er danske interesser: milliardafkast til fælleskassen, lave el-priser og kontrol med egen energiforsyning.

Alexander Grandt Petersen (f. 1989) er næstformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.