Du knalder dig nok til tops

Det kan have mange fordele at være ung kvinde i dansk politik, men seksuelle tilnærmelser og hånlige kommentarer om ens alder, udseende og privatliv er desværre hverdagskost, oplever byrådsmedlem.
Den seneste tid har jeg oplevet, at mange mennesker i det her land, ikke aner noget om hvordan det er at være kvinde i dansk politik og i de politiske ungdomsorganisationer. Lad mig derfor give jer et lille indblik i hverdagsoplevelserne for en politisk aktiv ung kvinde.

Lad det være sagt. Jeg elsker at få lov til at gøre en forskel gennem mit hverv som byrådsmedlem i Nyborg Kommune og som aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, hvor jeg er medlem af hovedbestyrelsen. Som byrådsmedlem er jeg med til at træffe beslutninger, som påvirker folks hverdag i forhold til daginstitutioner, skoler og plejehjem. Og som DSU’er er jeg med til at tegne de store linjer op om hvilken vej vores velfærdssamfund skal udvikle sig i fremtiden.

Klask i røvenDer er helt klart nogle fordele ved at være ung kvinde i politik. Det er nemmere at skille sig ud, fordi jeg som 22-årig ofte er 30-40 år yngre, og af modsat køn i forhold til flertallet af mine byrådskollegaer. Men der er også en bagside. Jeg skal stå model til både seksuelle tilnærmelser og hånlige kommentarer, der kun har til formål at nedgøre mig på grund af mit køn og min alder.  Det starter oftest med et klask i røven og ”goddag smukke” til byrådsarrangementer eller når øllene ruller og man bliver mindet om, ”at man har altså ikke taleret her, før man har fået sig en uddannelse”.

”Du knalder dig til tops” er en kommentar jeg ofte hører både fra partikammerater og politiske modstandere. Hvis jeg har været sammen med en mand, der er ”over” mig i hierarkiet, så bliver det lynhurtigt opfattet af andre, som om det er fordi jeg vil manipulere ham til få mig frem i rækkerne. Og hvis ikke det er mig der er i gang med at knalde mig op af karrierestigen, så er det sikkert ham, der har udnyttet sin position til at få sex med et nærmest viljeløst let offer.

Og tro mig, det er særligt kvinder, der altid lægger skumle motiver i seksuelle relationer.

Bare en fødemaskine
”Gå ud og få nogle børn, før du bliver politiker” kommer tit i mit kommentarfelt, når jeg skriver noget politisk. Ofte handler kommentarerne om, at jeg ikke forstår verden, før jeg har fået et barn. Og andre mener, at jeg lige skal sikre mig at få nogle børn, før jeg ”spilder mit liv” på min politiske karriere.

Udover at det er voldsomt nedladende, at jeg skal være en fødemaskine, før jeg kan få mig en karriere. Så ser jeg det som utrolig grænseoverskridende, at folk mener de kan tillade sig, at blande sig i noget så privat, som hvornår jeg vil have børn i mit liv. Det må være mine holdninger som er afgørende for mit politiske virke, ikke min evne til at sætte børn i verdenen.

Hårde mænd er stærke, hårde kvinder er kællinger
”Lad være med at være så hård” skal jeg tit lægge øre til, når der er politiske debatter, hvor jeg går til stålet, nøjagtigt ligesom hovedparten af mændene. Forskellen er bare, at mændene bliver vurderet som dygtige og vidende, hvorimod jeg og andre kvinder får at vide, at vi ikke skal være så hårde og aggressive.

Er man en hård og kontant type som mand, så er man boss, opfører en kvinde sig på samme måde er hun en skinger skrigeskinke.

En af mine kvindelige partifæller fik endda øgenavnet ”Brutalis” som flittigt blev brugt til at underminere hendes politiske holdninger. Hver gang hun, eller jeg selv tager de politiske debatter, kan vi være stensikre på, at kvinderne på bagerste række, som ikke tager de politiske debatter, lystigt debatterer vores ”hårde stil”. Enten i deres Facebook-tråd eller over en øl i baren, men selvfølgelig aldrig når vi selv er tilstede og selv kan høre dem snakke om os.

Det må stoppe!
Det er kun en brøkdel af de ting jeg jævnligt oplever, og jeg bliver ked af at der findes folk, som ikke kan se at kvinder kan have det svært i dansk politik og hvor hårdhudet man bliver nødt til at være, hvis man vil bevæge sig i det politiske miljø.

I stedet for at vende blikket, og tro at det er et problem som ikke eksisterer, så bliver vi nødt til at kæmpe imod det. Vi bliver nødt til at få italesat, hvor mange ubehagelige ting, som politisk aktive kvinder hver dag møder.

Vi skal have sat en stopper for sexistiske kommentarer, der kun har til hensigt, at få os kvinder til at fremstå som svage seksuelle objekter og folk skal lade være med at udskamme kvinder der tør råbe op og tage de højlydte diskussioner, som alt for ofte er overladt til mændene. Ellers kommer ligestillingskampen i det politiske miljø til at gå uendeligt langsomt frem.

 

Sonja Marie Jensen er byrådsmedlem i Nyborg for Socialdemokratiet.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Byrådsmedlem (S) i Nyborg Kommune


Flere artikler om emnet

Annonce