Annonce

Debat: Europas afhængighed af Kina gør os sårbare - tiden er kommet til at sadle om

EU har ført en naiv og fejlslagen politik, og tiden er kommet til at ændre kurs, mener Niels Fuglsang, der er medlem af Europa-Parlamentet.
Europaparlamentsmedlem Niels Fuglsang (S) står bag ny podcastserie om Socialdemokratiets tilstand i Europa.
I EU er der lige nu en diskussion om, hvorvidt tiden er kommet til at ændre kurs over for Kina.

For mit vedkommende er sagen klar: EU har i alt for lang tid ført en naiv og fejlslagen politik, og tiden er for længst kommet til at ændre kurs.

Vi skal indtage en langt mere kritisk tilgang over for Kina, men vigtigst af alt, vi skal gøre os strategisk uafhængige af dem.

De seneste mange år har Europa og Kina udviklet et stadig tættere samarbejde på en række områder.

Handel på ulige vilkår

Som udgangspunkt er det ikke problematisk, at vi handler med hinanden. Men uden vi rigtig har lagt mærke til det, har gode relationer med Kina udviklet sig i en usund retning.

Kinas indtrængen på det europæiske marked er sket på ulige vilkår.

Vi er gået fra at have en fornuftig relation til et reelt afhængighedsforhold. Og endda et ulige ét af slagsen. Vi er mere afhængige af Kina, end de er af os på en række områder.

Grunden til, at vi er nået hertil er blandt andet, at Kinas indtrængen på det europæiske marked er sket på ulige vilkår.

For mens det europæiske marked har været frit tilgængeligt og åbent for kinesiske virksomheder, har det været meget svært for vestlige virksomheder at få statslige kontrakter om f.eks. energiproduktion i Kina.

Har udslettet europæisk solcelleindustri

Kineserne har desuden subsidieret forskellige sektorer og har i nogle tilfælde udkonkurreret de pæne europæere, der ikke tillader den slags.

Vi havde i Europa en solcelleindustri for ti år siden. Det har vi stort set ikke mere. Den ligger nemlig i Kina.

På flere afgørende områder er vi efterhånden blevet så afhængige af Kina, at det svækker vores selvstændighed. F.eks. importeres 19 ud af de 30 råmaterialer, som EU kategoriserer som kritiske i dag fra Kina og de leverer 98 procent af EU’s forbrug af sjældne jordarter.

Dette er eksempler på helt essentielle komponenter i europæisk produktion, som vi ikke kan tillade at være afhængige af fra autokratiske lande som Kina.

Opkøber europæiske havne

Udover at vores handelspolitik er med til at gøre os sårbare, er der også et andet og mindst lige så stort problem i relationen over for Kina.

Nemlig vores kontrol med egen kritisk infrastruktur. For Kina har gennem længere tid systematisk købt sig ind i afgørende dele af den europæiske infrastruktur, hvilket udgør en reel sikkerhedsrisiko og mulighed for afpresning.

Kina har gennem længere tid systematisk købt sig ind i afgørende dele af den europæiske infrastruktur.

Den største havn i Grækenland, Piræus, er f.eks. allerede blevet opkøbt af kineserne og det samme er havne i både Belgien og Spanien.

Men det er ikke kun havne som kineserne er interesserede i. De vil f.eks. også gerne købe sig ind i det europæiske elnet og energiprojekter.

Slut med at sælge kritisk infrastruktur

I Europa-Parlamentet foreslog jeg forleden to konkrete initiativer, som jeg mener EU bør indføre for at sikre større selvstændighed.

For det første skal det være helt slut med at sælge kritisk infrastruktur til fremmede magter.

Vi skal have en fyldestgørende fælles definition af, hvad der udgør kritisk infrastruktur, og så skal vi give hinanden håndslag på, at det bliver på europæiske hænder.

Derudover skal vi selv til at satse mere på strategisk udvalgte produktioner i Europa. Her tænker jeg f.eks. på europæisk minedrift af kritiske råmaterialer, men også på specifikke områder inden for produktion - f.eks. af grønne teknologier.

Tiden er kommet til, at EU indtager en mere kritisk rolle over for Kina. Vi skal insistere på vores værdier. Og vi skal gøre os uafhængige. For ægte frihed kræver reel uafhængighed.

Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kære Niels Fuglsang
Det er meget ekstremt og isolationistisk, at du kun vil handle med folk, der ligner os og mener det samme som os. Jeg synes, at vi skal handle med alle, når det er en god deal. Havnene i Grækenland er blevet solgt til kinesere af grækere, fordi det var en god deal for grækerne. Det stod amerikanerne og andre europæere frit at byde ind, men det valgte de at undlade.

Ja "mange" mener sig kloge som (P.J.) og derfor er de ligeglade med hvem de handler med. Om det er Diktatorer, forbrydere, regenter der får oppositionskritikere skåret i småstykker, udemokratiske og enevældige herskere i alle mulige forklædninger. Hvis internationale organisationer, demokratiske markedsmekanismer ikke kan styre Verdensmarkedet vil anarki og folkemord eskalere. Klimakrisen vil sikkert gøre ende på de fleste mennesker måske helt, men naturen har måske en chance for at restituere sig. tja- om ca.500.000.000.år er en ny menneskelignende race med bedre hjerner der "oven-i-købet" kan udvikles på vej - God nat !

Kina kan meget hurtigt komme i unåde præcis på samme måde som Rusland, hvis de gør alvor af truslerne om at invadere Taiwan. Så bliver det lige så ubehageligt eller mere at være afhængig af dem og deres produktion, råvarer og andet, som det har vist sig med europæernes afhængighed af russisk olie og gas.

Lad os forestille os, at vi ændrer vores "1 Kina-politik" til en "1 Kina, 1 Taiwan og 1 Tibet-politik". Mon ikke vi så hurtigt vil få deres sande ansigt at se?

Forestil dig, hvis Rusland og Kina ændrede deres politik til "Grønland er vores"-politikken.

Gå eventuelt på YouTube og skriv "Nuclear bomb" for at se resultatet.

Din analogi er helt forkert. Ret det til "Grønland er frit og selvstændigt", så er det mere sammenligneligt.

Og hvad ville der så ske ved det? Ingenting. Og det er forskellen mellem dem og os.

Kære Thor
Halvdelen af grønlænderne ønsker løsrivelse fra Danmark. Hvad hvis Kina og Rusland sender dem Stinger, TOW og automatiske rifler?

Jeg kan godt forstå, at Rusland ikke - i en fredelig og ordentlig verden - kan acceptere, at Ukraine bliver medlem af NATO. Den Kolde Krig var jo slut og forholdet var faktisk godt, men alligevel fortsatte man østudvidelserne i 1999 og 2004. Der må være en grænse.

Grønland behøver ingen våben for at opnå selvstændighed. De skal bare sende en sms til regeringen, meget mere er der faktisk ikke i det.

Derefter er de et frit og selvstændigt land, der ganske som andre frie og selvstændige lande helt frit kan melde sig ind i FN, NATO, Pondusklubben, og hvor de ellers måtte have lyst til at være medlem. Helt uden hensyn til hvad Danmark, Rusland, Kina eller andre måtte mene.

For sådan er det at være et frit og selvstændigt land, og sådan skal det også være.

Nu skal vi ikke være naive længere! Mange europæere tænker faktisk at vi har gjort alt for meget for at hjælpe afrikanerne og kineserne. Så nu må vi da have lov til at tage os af vores egne værdier! Pudsigt nok læste jeg næsten samtidigt et manende ord fra Washington, som synes at have forstået, at Vestens velfærd, vækst og sikkerhed afhænger af vores handel med Kina.
Fuglsang er ude af rytme med hvad amerikanerne netop har fundet ud af. Han er bagefter rytmen i dirigentens taktstok.